Høringssvar vedrørende Ny skolestruktur på Amager

Oprettet: 20. januar 2011
Svarnummer:
70

Indsendt af

Martin Bay Michelsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg har tidligere i mail af 6/10-2010, jf. nedenfor, argumenteret for at Københavns Kommune burde prioritere anderledes end at slå skoler sammen på Amager. Hvis Københavns Kommune trods borgernes protester alligevel vælger at sammenlægge skoler på Amager bør det ske til mindst mulig gene, særligt under hensyntagen til transporttid og de mindste elever. En sammenlægning af skoler på tværs af Amagerbrogade vil efter min mening ikke kunne lade sig gøre at gennemføre uden for store gener, hvorfor en evt. sammenlægning under alle omstændigheder bør være begrænset til skoler på samme side af Amagerbrogade. Men jeg mener fortsat der må være andre veje at gå end serviceforringelser for borgerne. Martin Bay Michelsen ------------------------------- MAIL FRA 6/10-2010 SENDT TIL BORGERREPRÆSENTATIONEN: Københavns Kommune har med Frank Jensen i spidsen annonceret en plan for hvordan folkeskolen skal blive det foretrukne valg for forældre i Københavns Kommune og ikke som det er udbredt i dag - herunder af medlemmer af socialdemokratiets top - at mange forældre vælger folkeskolen fra frem for privatskoler. Skolesammenlægningen på Amager som en del af budgetforliget er et gigantisk skridt i den forkerte retning. Hvordan har man forestillet sig at forældre og elever skal finde det mere attraktivt at folkeskolen bliver en pølsefabrik som de vedtagne skolesammenlægninger lægger op til. De privatskoler som mange forældre i dag er tiltrukket af er for de flestes vedkommende meget mindre end hver af de folkeskoler politikerne på rådhuset nu vil lægge sammen. Og hvordan skal klassekvotienter på 28 elever frem for gennemsnittet i Københavns Kommune i dag på 22 elever bidrage til at opfylde Københavns Kommunes annoncerede strategi om folkeskolen som et konkurrencedygtigt alternativ til privatskoler i København? Særligt set i lyset af, at der ikke er belæg for at en større skole giver bedre indlæring, hvilket må være målet i sidste ende. Måske endda det modsatte. Det var i hvert fald vurderingen fra konsulent Per Kjeldsen fra tænketanken SOPHIA da han deltog i DRP1, Formiddag d. 27/9-2010. Her fremhæver han bl.a. Finland som har et meget succesrigt skolesystem. Finland har færre elever i klasserne og ca. dobbelt så mange skoler som i Danmark! Hvordan skal det være attraktivt at eleverne får længere til skole? Børnene bor jo som udgangspunkt tæt på deres skole i dag. For mange familier vil sammenlægningen betyde at børnene ikke selv trygt kan færdes til og fra skole og derfor skal forældrene hente/bringe. Mange forældre har en hverdag hvor det er helt afgørende at børn selv kan gå til og fra skole for at der er den fornødne fleksibilitet i forhold til hverdagen med to udearbejdende skatteydere. Det gælder fx min kone og jeg som bevist har valgt at bo tæt på Gerbrandsskolen for at sikre, at vores børn havde kort vej til og fra skole. Skolesammenlægningen vil ødelægge fundamentet for den og andres beslutning om valg bopæl og det er ikke rimeligt. Mht. de økonomiske argumenter i kommunens beslutning. Det kan da godt være at der med de prioriteringer politikerne har foretaget mangler penge men det beror vel i sidste ende på en politisk prioritering at det er serviceniveauet - og i dette tilfælde skoleområdet - der må holde for i besparelserne for kommunen. Ved stormødet på Gebrandsskolen afholdt d. 28/9 var der i hvert fald politikere uden for budgetforliget som sagde pengene kunne findes andetsteds i budgettet, men viljen manglede. Og så synes jeg i øvrigt at Københavns Kommune i første omgang burde fokusere på egen administration frem for at reducere service for borgere, herunder elever og børn i skoler og institutioner. Finansministeriet har tidligere i år undersøgt omkostningsniveauet for diverse kommuner i Danmark og viser i den forbindelse at Københavns Kommune fortsat er i top i Danmark ift. administrativt personale per 1000 indbygger. For ca. et år siden viste konsulentfirmaet Rambøll, at hver københavner i gennemsnit betaler ca. 3,000 kroner mere om året på administration end gennemsnittet i de seks næstestørste kommuner i Danmark. Københavns Kommune har ganske vist en række sociale udfordringer som er meget ressourcekrævende men der burde være stordriftsfordele på administrationen for Danmarks største kommune som opvejer dette så kommunen i det mindste kunne fremvise at ligge i midten af feltet på landsplan, hvis ikke endnu bedre. Det var også min forventning til Frank Jensen - ikke mindst med hans baggrund med flere direktørposter i det private erhvervsliv bag sig - men ifølge formanden for Venstre i København har Frank Jensen tilsyneladende ønsket administrationen fredet i årets budgetforhandlinger og i stedet lade eleverne på Amager betale, jf. Per Lautrup-Nissens udtalelse til Amager Bladet i uge 38. I stedet tvinger man fx. institutioner til at købe fødevarer fra udvalgte leverandører som tager overpriser som fx. dokumenteret af DR for nylig. Det er da en mærkelig prioritering at private selskaber skal have skatteydernes penge som profit frem for at bruge pengene på service for borgerne og deres børn. Jeg går varmt ind for effektiviseringer - også i folkeskolen. Og her kan der også være penge at hente ved at administrere skolerne på Amager på en anden måde, fx fælles håndtering af relevante opgaver på tværs af skoler. Men at forringe folkeskolen for eleverne det er ikke vejen frem hvis man vil have et konkurrencedygtigt alternativ til privatskoler. Der er derfor dårlig sammenhæng mellem Frank Jensens udmeldte ambitioner for folkeskolen i København og så skolesammenlægningen på Amager - det er simpelt stik mod hvad vælgerne er blevet stillet i udsigt.