Høringssvar vedrørende Ny skolestruktur på Amager

Oprettet: 20. januar 2011
Svarnummer:
62

Indsendt af

Søren Schmidt

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Jeg kan forstå, at de økonomiske besparelser, som synes at udgøre motivationen for at indføre en fusion af de 4 skoler, er reelt set først træder i kraft efter 25 år. Vender vi i stedet blikket 25 år bagud, ser vi undertegnet, som er ved at afslutte sin skolegang på Gerbrandskolen. Nu har hukommelsen det jo med at filtrere og glorificere begivenhedernes gang, især når de kommer lidt på afstand, men jeg vil dog alligevel påstå, at Gerbrandskolen var en rigtig god skole at gå på. I dag er jeg universitetsansat, et forløb, som helt klart tog sit afsæt på Gerbrandskolen. Jeg har svært ved at se logikken i at indføre en Megaskole med flere børn klassen og længere vej til skolen for de fleste. Jeg tror der vil ske en anonymisering af den enkelte elev og større risiko for, at hun/han ikke får den nødvendige faglige og pædagogiske støtte. Skolen skal assistere eleven i at få et godt fagligt niveau – og hvis der i processen skabes en vision hos eleven om fremtidsmuligheder og lyst til at bidrage og forbedre samfundet, ja, så kan det aldrig gå helt galt. Derimod, en (lille) økonomisk besparelse et kvart århundrede ud i fremtiden holdt op mod en ringere uddannelse af tusindvis af elever i samme tidsrum med et dertilhørende økonomisk tab for samfundet på et langt større beløb, giver ikke mening. Desuden er budgetmæssige forudsigelser ofte forbundet med en vis usikkerhed, typisk til den forkerte side – især når de propageres et kvart århundrede ud i fremtiden. Mvh, Søren Schmidt