Høringssvar vedrørende Strandpromenaden - lokalplan 457

Oprettet: 16. januar 2011
Svarnummer:
3

Indsendt af

Rolf lystrup Andersen

Postnr.

1452

By

Kbh. K

Høringssvar

Min indsigelse mod det fremlagte lokalplanforslag drejer sig først og fremmest om den intensive udnyttelse af grunden, som er indeholdt i forslaget. Men først bør nævnes det positive i at bygningsanlæget nr. 33 bevares. Dermed burde også præmissen, at ny bebyggelse bør underordne sig dette prægnante anlæg, være indlysende. Det kan jeg virkelig ikke se er tilfældet i det fremlagte forslag, som placerer 3-4 store bygningskroppe på samme matrikkel og samtidig postulere at området fremtræder "mere grønt." Mit forslag går i korthed på at nedsætte bebyggelsesgraden fra 90 til 70 %, at fjerne de 2 bygningskroppe nord og syd for den bevaringsværdige bebyggelse og rykke lidt rundt på de resterende byggefelter, - se vedhæftede. Der ud over bør forslaget indeholde krav om overdækket cykelparkering til alle, hvis den ikke henlægges til en kælder - det skulle nødigt ligne Nørreport. Kravet om 1 parkeringsplads pr. 150 m2 beboelse er utilstrækkeligt og hertil kommer den erhvervsmæssige del. Det må være et ufravigeligt krav at al parkering bør kunne ske på egen matrikel. Det skal endelig understreges at historisk er området et villaområde, som blev kommuneplanlagt med en høj bebyggelsesprocent da man skulle finde plads til WHO byggeriet. De skal nu flytte og det naturlige var da at tilbageføre områdets status, - det ville den statslige ejer sikkert have forståelse for. Til sidst undre det mig at den skitserede stiforbindelse langs vandet først kommer nu. Jeg har for flere år siden rettet henvendelse til forvaltningen, - Gentofte Kommune har for længe siden muliggjort det. Men bedre sent end aldrig.