Høringssvar vedrørende Jagtvej 171 - lokalplan 475

Oprettet: 16. januar 2011
Svarnummer:
8

Indsendt af

Michael Øllgaard Larsen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Jagtvej 171. Forslag til lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. I det af Københavns Kommune udsendte materiale vises på forsiden en visualisering af hvorledes det planlagte kontorhus kommer til at fremstå. Denne visualisering er ude af proportioner jævnført med tegning nr.3 på side 24. Dette gælder også de øvrige visualiseringer i materialet. Kontorhuset bliver jo væsentligt højere end hvad der fremgår af disse fejlproportionerede billeder. Om der er tale om bevidst manipulation for at få bygningen til at fremstå lavere end de 44,3 meters højde, skal være usagt, men det er i hvert fald et urealistisk billede man får, med disse visualiseringer. Det er usmageligt at opføre en så høj bygning uden hensyntagen til de omkringliggende boligområder. Og så er det mig uforståeligt at man vil bygge et kontorhøjhus i et område der i forvejen er rigt på tomme kontorlokaler. Det ender jo som en spøgelsesby. Jeg ser meget gerne dette projekt skrinlagt.