Høringssvar vedrørende Ny skolestruktur på Amager

Høringssvar Kenneth Holmen, far til to drenge på Gerbrandskolen 1) Hvad er egentligt problemet 2) Valg af de 4 skoler 3) Mega-skoler 4) Hvad er vigtigst for børnene/de unge 5) Andre høringsforslag 6) Løsningsforslag G ”Gør det rigtige” 7) Løsningsforslag S ”Slangerup modellen” 1) Årsagen til problemet / hvad er sandheden Normal når man skal løse et problem, så starter man med at beskrive opgaven, og definere hvad en god løsning er. Her virker det som om, at man er kommet med en løsning, som man har lagt sig fast på, og som man forsvarer med næb og klør. Ingen ved rigtig, hvem der har fundet på at sammenlægge netop de 4 valgte skoler. Det er problematisk at Københavns Kommune melder ud, at problemet er, at der bliver for mange elever i de 4 nævnte skoledistrikter, så man derfor vil lave en skolesammenlægning der inkluderer at man ombygger for 80 mio. kr. for at skabe to ekstra skolespor. Af aktindsigt i sagen, skriver kommunen at der ikke er noget belæg for at der kommer flere elever i de 4 distrikter. Hvorfor så denne løsning ? 2) Valget af skoler Nogle af de skoler der er valgt, er velfungerende skoler med høje klassekoefficienter, som ligger fysisk langt fra nybyggeriet i Ørestaden, Islands Brygge og Amager Strandpark, hvor mange af de nye børn kommer fra. Hvorfor har man ikke valgt, at kæde de skoledistrikter som mangler børn sammen med dem, der modtager de mange nye børn? De ligger også tættest på hinanden rent fysisk. Er det tilfældigt, at der ikke bor nogle politikere med børn som stemte ja til skoleforliget i de 4 valgte distrikter. Og der til gengæld bor en del i de distrikter som ikke er med, men hvor de mange nye børn netop kommer fra? Ifølge flere politikere fra Københavns Kommune er de 4 skole blevet valgt, fordi man regnede med, at det var disse forældre som ville give mindst modstand, (skoler med mindst ressourcestærke forældre). Tak for kaffe! Vi har både stemt dem ind og betaler deres løn! Man ønsker ikke at sammenlægge skoler med lidt større sociale udfordringer, herunder distrikter med en del indvandrere med de ”pænere” og mere ressourcestærke distrikter, hvor en del af politikerne bag skoleforliget tilfældigvis bor! Gør man ikke kommende skoleforældre en bjørnetjeneste ved at bruge penge på at skabe skolespor de forkerte steder? Vil man som forældre i Ørestaden være interesseret i, at ens børn skal halvvejs over Amager i myldretidstrafikken? 3) Mega-skoler 4 matrikler, med én fælles ledelse, fordelt på en indskoling (3 matrikler) og en udskoling. De danske skoler der fungerer bedst er mindre skoler. De har engageret ledelse med tæt samspil med forældre og lærere. Man oplever desværre tit at hele klasser mister halve år i matematik, engelsk eller dansk som følge af lærerfravær og lign. Hvordan skal det blive bedre med én ledelse, som er endnu mindre fysisk tilstede, og i sagens natur vil have endnu mindre kendskab til den enkelte lærer og elev. Tager du ud på en alm. lokalskole så kender skoleinspektøren alle lærerne og de fleste elever. I dag er det faktisk sådan at man kan komme forbi og tale med en skoleinspektør i tilfælde af alvorlige sager eller konflikter. Mister man nærheden, så mister man også de engagerede lærere og derefter begynder folk automatisk at trække deres børn ud. Hvis skolesammenlægningen er et socialt eksperiment, kan man så ikke være ærlig omkring det, så man som forældre kan forholde sig til det? Det ville være trist at det gik helt galt, som i et lignende forsøg på Tagensbo Skole i Nordvest. 4) Hvad er vigtigst for børnene/de unge Hvis man laver en indskoling hvor man sammenlægger klasser efter 3. klasse og efter 6. klasse, pga. at man skal have kapacitetsproblemet til at gå op, betyder det at børnene både får nye lærere og klassekammerater, på et tidspunkt hvor deres kammerater og lærere er noget af det mest vigtige i deres liv. Prøv at spørge et barn/ en teenager om de 3 vigtigste ting i deres liv... Deres kammerater vil altid være i top 3. Hvis man selv har børn, der har skiftet klasse eller har været igennem klassesammenlægninger, så vil man vide hvor vigtigt det er, både for det sociale, men også for interessen for skolen. Kingo-skolen i Slangerup er blevet nævnt som et sted hvor man har en fungerende ind- og udskoling fordelt på adskildte matrikler. Jeg gik selv i skole i Slangerup, som barn. Her har man 2 underskoler (1-6 klasse) der bliver til 1 overskole (7-9 klasse). Men når man kom over til den nye skole i 7. klasse, beholdt man sine klassekammerater. Dette tror jeg er ekstremt vigtigt for trygheden og de sociale relationer. De nye lærere overtager så velfungerende klasser, og kan koncentrere sig om den intensive indlæring i de sidste, og vigtigste, 3 år. (Pt. laver man dog nye klasser, hvor man få lov til at vælge de 5 nærmeste venner). 5) Andre høringssvar Jeg synes som udgangspunkt, at kommunen skal lytte til de input/høringssvar den får. Også selvom rygterne siger, at det er en skinhøring, og man ikke har tænkt sig at ændre et komma! Netop at se en sag fra mange synsvinkler, er tit det der kommer de bedste løsninger ud af. Der er måske ikke så mange der sender svar ind, nok fordi folk reelt ikke har en ærlig chance for at kunne overskue hvad der foregår. Men sagen har optaget rigtig mange mennesker på bl.a. store arbejdspladser og sportsklubber i lokalområdet. Jeg syntes, det er rystende at skoleledelserne har fået mundkurv på i den her sag og at lærerne i princippet har fået det samme. (Københavns kommune er arbejdsgiveren) Løsningsforslag 6) Forslag G ”Gør det rigtige” Man kunne bibeholde de eksisterende skoler, og opgradere de mindre populære skoler til profilskoler (sport, musik, sprog, IT...) Man burde gøre sig nogle mere grundige overvejelser om, hvor børnene kommer fra, og om det er en kortvarig pukkel af store årgange. Der er en hel ny skole klar ude i Ørestaden med 30 klasseværelser, men kun med 7 klasser aktive i 2011. Her er masser af ledig kapacitet i de kommende år. Skal man absolut lave en skolesammenlægning, så hvorfor ikke starte her. Det ville være sørgeligt at smide en masse penge ud af vinduet, for at løse de forkerte problemer de forkerte steder. 7) Forslag S ”Slangerup modellen” 2 skoler (1-6 klasse), forsyner en overbygningsskole (7-9 klasse) med elever. Man beholder sine klassekammerater, når man skifter skole. Børnene til én overskole kommer altid fra de samme to underskoler. Derved kan man opnå et samarbejde, ligesom vi kender det mellem skole og fritidshjem. Behold en lokal ledelse på alle skoler, for at sikre nærvær, sammenhold og god løsning af konflikter. Og udvikling mod en endnu bedre folkeskole. Venlig Hilsen Kenneth Holmen En god leveregel Skal du træffe en vigtigt valg ….., så følg dit hjerte…….