Høringssvar vedrørende Jagtvej 171 - lokalplan 475

Oprettet: 10. januar 2011
Svarnummer:
4

Indsendt af

Stefanie Høy Brink

Virksomhed / organisation

Københavns Museum

Postnr.

1658

By

København V

Høringssvar

Københavns kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V København d. 10. januar 2011 Vedr. forslag til lokalplan ”Jagtvej 171”. Københavns Museum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte lokalplan-forslag og har foretaget en gennemgang af sagen. Jagtvej nr. 171 er opført i 1895. I denne bygning har der været værksted, senere butik, og bolig. Mansardetagen er en typisk tilføjelse for at skabe ekstra plads i en eksisterende bygning. I 1918 blev der opført en 1-etages restaurationsbygning ud til Aldersrogade og en 2-etages garage og værkstedsbygning bagerst på matriklen. Der blev i 1925 lavet en dør mellem værkstedsbygningen og lageret på matrikel nr. 4159. Som vi ligeledes gjorde opmærksom på i den interne høring, står der på side fem i lokalplanforslaget: ”Med sin utidssvarende småskalabebyggelse fremstår hjørnet ved Jagtvej/Aldersrogade med en opløst og lavintensiv karakter”. At man vil udvikle et kommende stationsnært område er forståeligt, men man bør beskrive bygnin-gernes bevaringsværdi i relation til deres brug og historie og ikke vurdere dem ud fra svært gennemskuelige arkitektoniske idealer. Den såkaldte lavintensive karak-ter er et udtryk for forskellige funktioners krav til bebyggelsen gennem tiden. Med venlig hilsen Inger Wiene Museumsinspektør iwiene@kff.kk.dk 5171 4524 Niels Grumløse Museumsinspektør nielsg@kff.kk.dk 2688 0773 Stefanie Høy Brink Stud. mag. stefda@kff.kk.dk 5171 4544