Høringssvar vedrørende Broåbningspolitik

Oprettet: 9. januar 2011
Svarnummer:
2

Indsendt af

Laurits R. Nielsen

Virksomhed / organisation

Danske Studenters Roklub

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Danske Studenters Roklub (DSR) færdes ofte i Københavns Havn og i kanalerne i forbindelse med de daglige roaktiviteter, herunder både motionsaktiviteter og motionskaproninger. Havnen og kanalerne er et populært udflugtsmål for os, og derfor er vi specielt interesserede i at kunne fortsætte med at anvende havnen og kanalerne som hidtil. Det er derfor med interesse, at vi har læst den udarbejdede brochure, og som helhed er vi tilfredse med det forslag, der skitseres der. Dog med den bemærkning, at det er vigtigt for os at der vil være mulighed for at vige for mastebådene ved broåbning på en sikker måde, således at der ikke opstår farlige situationer. Ideelt set vil vi gerne kunne passere under de fag af broerne, der ikke kan åbnes. På grund af den beskedne højde af en robåd, bør det ikke være noget problem, men det forudsætter at der ikke laves undersøiske konstruktioner, der forhindrer dette, såsom bundpæle el. lign. Hvis det er muligt at passere sidefagene af broerne, vil det også give os mulighed for nemmere at gå af vejen for sejlbåde, specielt i forbindelse med broåbningstiderne. DSR er Danmarks største roklub med omtrent 1.000 medlemmer, heraf omtrent 200 nybegyndere, hver sæson. DSR's klubhus ligger i Svanemøllehavnen.