Høringssvar vedrørende Jagtvej 171 - lokalplan 475

Oprettet: 6. januar 2011
Svarnummer:
3

Indsendt af

Elisabeth Merrild

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

At Vibenshus Runddel skal have et vartegn berettiger ikke til at bygge et så grimt, klodset og ucharmerende kontorhus. Vi kan jo blot beslutte at de eksisternede bygninger er vartegnet, eller kigge lidt ned ad Øster Allé til Parken, som jo er der, de fleste kommende metrorejsende skal hen. At friske området op og sanere bygninger væk vil være passende, samtidig med at der laves forbedrede forhold for fodgængere og cyklister vil være relevant. Ikke et 11 etagers højhus på næsten 45 meter, som vil komme til at skygge og skæmme udsigten for en stor gruppe familiers boliger er aldeles upassende. Jeg vil anbefale Københavns kommune grundigt at få undersøgt hvor stor manglen på kontorplads er her i området ved Lyngbyvejej/Vibenshus Runddel inden der bliver bygget et rædsel på 11 etagers unødvendig kontorkapacitet. Der er f.eks. ledige kontorer på modsatte side af Lyngbyvejen ved Australiensgade. Hvis der absolut skal bygges skal det holdes på de 5 etager som alt andet byggeri i området.