Høringssvar vedrørende Støjhandlingsplan

Oprettet: 24. november 2010
Svarnummer:
22

Indsendt af

Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

HØRINGSSVAR STØJHANDLINGSPLAN 2013 Som det fremgår af Støjhandlingsplanen er Brønshøj-Husum den bydel, hvor man har det mindste antal af trafikstøjbelastede boliger. Københavns Kommune har allerede gjort meget for de støjbelastede boliger bl.a. ved at biltrafikken samles på det overordnede vejnet. Der er i København 155 km. vej, som er støjbelastet med mere end 68 dB. Ved udgangen af 2009 er der kun udlagt støjreducerende asfalt på ca. 35 km. offentlig vej. Anvendelsen af støjreducerende asfalt er kun tænkt benyttet på veje med hastigheder på mere end 40 km/t. Ved en hastighed på 50 km/t. vil den gennemsnitlige støjreduktion være 1,5 dB. Ved en hastighed på 40 km/t. vil den gennemsnitlige støjreduktion være 1,2 dB. Da man i planen samtidig arbejder på at sænke hastigheden i lokalområderne til 40 km/t., vil dette for vores bydel betyde, at en vej som Frederikssundsvej som er udlagt som strøggade, ikke vil blive omfattet af tildelingen af støjre-ducerende asfalt. Det er i støjhandlingsplanen også beskrevet, hvordan man ønsker den tunge trafik flyttet til det overordnede vejnet, netop for at begrænse vejstøjen. Be-lastningen på Frederikssundsvej af tung trafik fra de mange buslinjer, vil ef-ter vores opfattelse berettige til, at man selv efter en hastighedsnedsættelse til 40 km/t. stadig bør anvende en støjreducerende asfalt. En på længere sigt fornuftig afhjælpning af problemet på Frederikssundsvej vil være, at fjerne den store transittrafik med personbiler og busser på Frede-rikssundsvej ved at etablerer et underjordisk Metro anlæg som dækker de samme destinationer som i dag dækkes af buslinjerne mod Gladsaxe, Herlev og Ballerup. Brønshøj-Husum Lokaludvalg ser positivt på de øvrige tiltag i Støjhand-lingsplanen som er beskrevet under de seks fokusområder og deltager gerne i den videre proces omkring gennemførslen. Med venlig hilsen Med venlig hilsen Christian Hesselberg Formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Freddy Ingvorsen Formand for Byudviklingsudvalget