Høringssvar vedrørende Amager Kulturpunkt - lokalplan 454

Oprettet: 13. august 2010
Svarnummer:
4

Indsendt af

Christian Hansen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Lokalplanforslag for Øresundsvej 12, 2300 Kbh S Jeg vil gerne gøre indsigelse mod lokalplanens forslag vedr. den del der omhandler "Butiks- og boligbebyggelse, Øresundsvej 12". Det virker meget uigennemtænkt at bygge en så stor bygning klods op af 2 børneinstitutioner. Disse institutioner har i forvejen meget lidt plads, lys og luft, så her burde man i stedet for forøge afstanden til skel fra de normale 2,5 meter. Desuden vil der jo også være brug for plads til levering af varer til butikken. Det vil næppe være muligt for store lastbiler at holde på Øresundsvej og læsse varer af. Der er en hel del trafik og kun ét spor i hver retning Man kunne derfor med fordel øge afstanden til skellet til 4 meter og så bruge denne plads til butikkens vareindlevering. Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere den byggestøj der må forekomme undervejs i projektet? De 2 institutioner har jo vuggestuebørn, der har brug for at sove et par timer midt på dagen. Hvis der skal graves/bygges/bankes/bores mm. i denne periode vil det jo uundgåeligt skabe store problemer for disse børn.