Oprettet: 28. maj 2017
Svarnummer:
48

Indsendt af

Tommy Steen Nielsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Kære politikere Min indsigelse handle ikke så meget om uvurderlig strandeng, selvom jeg er overbevist om protesternes berettigelse, men derimod om det visionsløse og ekstremt kortsigtede i at lade en unik natur decimeres til en mindre kulturpark. Ved at inddrage dette stykke af Amager fælled fjerne man den nødvendige "buffer-zone" op til de omkringliggende naturområder, og her i særdeleshed fuglesøen. Det er en utopi at foregøgle nogen, at fuglelivet ikke bliver påvirket af, at de randområder der er til til søen idag nu fjernes. Det var ikke intentionerne i den oprindelige plan for Ørestad, hvorfor fuglesøen da også er fredet. Det er et sølle argument, at fordi man gennem tiden har brugt området til skydeterræn, at det derved har mistet sin berettigelse som et bevaringsværdigt området, som var det af den grund uden værdi. Men det er ikke landindvundet, og det er ikke en tidligere losseplads eller et opfyldt terræn. Men vigtigst af alt så udgør dette en del af et område som er helt unikt i en moderne storby. En sammenligning med central park i New York er ikke helt skudt ved siden af. Det nemmeste er at presse naturen ud af byen. Et unikt stykke natur der kunne integreres i storbyen fremfor, som det nu foreligger, at reducere det til en mindre kulturpark. Det er nemlig ikke kunne det måske kommende Ørestad Fælled Kvarter, men også udvidelsen ved vandrerhjemmet, og hvem ved, måske også en tilkørslen til en evt. havnetunnel. Salamimetoden ville man kalde det. Og der er alternativer. Der er mulighed for at udvide vest for Centerboulevard. At afvise dette med henvisning til en fredning er blændværk. Der kan dispenseres for fredninger og fredninger kan aflyses. Der er der historisk belæg for, og det er sket flere steder, hvor man er dykket lidt ned i substansen og baggrunde for den oprindelige fredning. Den fredning der ligger er for et område som er landindvundet i nyere tid, og som ligeledes i perioder har været anvendt til skyde- eller øvelsesterræn. Et område hvor man uden problemer har kunnet anlægge en golfbane og fundet plads til såvel motorvej og jernbane. Pointen er her igen, at disse naturområder er ikke en integretet del af storbyen. Det er beliggende uden for og ikke midt i den moderne storby. Og derfor også anvendelsesmæssigt langt fra hvordan Amager fælled bruges i dag. Det er også et utroværdigt argument, at projektet for vil miste sin stationsnærhed. Det handler om boliger og ikke erhverv med mange medarbejdere. Og herved falder det gode argument for det stationsnære. Sjældent har en nærliggende jernbane, motorvej eller busholdeplads været attraktivt for beboelse. Det er er noget man gerne vil bevæge sig hen til, men ikke bo op af. Og så er vejen hertil ikke lang. Det er manipulation når der fra politisk hold argumenters for, at det er grundlaget for økonomien for metroen. Det er en meget lille del af det samlede salg af arealer i Ørestad, hvorfor der burde være både råd og mandsmod nok til, at man finder andre områder at frasælge. Om ikke andet så undersøger mulighederne før man træffer en så drastisk og irreversibel beslutning om at at indskrænke denne helt unikke rest af Amager fælled yderligere. Det er en perle pga sit omfang og sin beliggenhed midt i storbyen som den snart er omgivet af på alle sider. Det kommer der hverken mere liv eller trivsel af i Ørestad . Tværtimod. Lad os være blandt de attraktive og visionære storbyer og bevare Copenhagen Central Park - Amager Fælled. Med venlig hilsen Tommy Steen Nielsen Senior Site Manager