Oprettet: 28. maj 2017
Svarnummer:
42

Indsendt af

Anne Bay Paludan

Virksomhed / organisation

Konsulent, pensioneret u-landsarbejder

Postnr.

2300

By

København S, Danmark

Høringssvar

Vedr. VVM undersøgelsen af det planlagte Ørestad Fælled Kvarter, der skal bygges på en unik strandeng på Amager Fælled: 1. Generelt: En VVM undersøgelse må kunne besvare spørgsmålet: Hvilken type virkning på miljøet vil kunne få de ansvarlige myndigheder til at udsætte byggeriet eller standse det? D.v.s. hvad er byggeriets "killer faktor"? 2. Specifikt: En VVM undersøgelse bør forholde sig til, hvordan den forventede øgede færdsel mellem metro, Ørestad Fælled Kvarter og det øvrige Amager Fælled, både på stier og uden for stierne, vil påvirke flora og fauna diversiteten (hvad er f.eks. virkningen af hurtige cykler, hundeluftning, støj, belysning, vejbelægning, saltning osv.).