Høringssvar vedrørende Idéer og forslag, VVM for Ørestad Fælled Kvarter - forudgående høring

Jeg skriver her fordi jeg holder meget af Amager Fælled og ikke kan bære, hvis der bliver bygget og regeret derude. Jeg er født og opvokset på landet og har fra barns ben lært at elske naturen og passe på den. Jeg havde sværget, at jeg aldrig skulle flytte til København med al dens menneskemylder, kolde beton og asfalt. Men min uddannelse krævede, at jeg boede i eller i nærheden af storbyen. Min kæreste havde det ligesom jeg, så vi lejede en lille lejlighed på Islands Brygge. Det er snart 15 år siden og vi har idag en virksomhed sammen. Vi er flyttet lidt længere ud på Amager og har lige bygget et nyt hus. Vi sværmer for Fælleden, og den er en vigtig grund til at vi stadig bor i København og har valgt at bygge vores drømmehus her. Vi har fra starten brugt Fælleden rigtig meget. Cyklet, løbet og gået derude. Vi har idag to børn, som vi gerne vil lære at værdsætte naturen. Det er en gave at få med i livet, at kunne nyde og passe på naturen. Men det er noget man skal lære, helst som barn, så det bliver fast forankret i en. Derfor er Amager Fælled så vigtig for os der bor herude på Amager, ja for alle københavnere. For den har noget helt specielt at byde på: vild natur, og den er tilgængelig for alle. Den er nem at komme til og indbyder til en impulsiv udflugt i det grønne, hvilket betyder at man oftere gør det! Når jeg, ofte sammen med mine børn på cykel, løber en tur lørdag eller søndag morgen, og der pludselig tripper et rådyr over grusstien - så står verden stille et øjeblik, og jeg kan mærke, at jeg er et med naturen, en del af naturen. Jeg fornemmer at mine børn har det på samme måde. Eller når jeg kommer cyklende fra arbejde over Fælleden, og pludselig en stor, stærk snog bugter sig over grusstien foran mig. En stærk følelse af betagelse og stor respekt for det liv, der leves derude, fylder mig. Eller når min lille søn fræser afsted på sin cykel på grusstien og pludselig bremser vildt, smider cyklen og kommer løbende hen til mig og viser mig en lille grøn larve på sin hånd, som var kommet flyvende gennem luften og var landet på hans næse. Jeg kan huske, da jeg som barn hørte Nattergalen synge i vores have. Jeg lærte, at når den sang, så lyttede man og sugede til sig, for det skete så sjældent. Mine børn har hørt nattergalens sang ude på Fælleden, og den er nu implementeret i dem som en erindring og som noget af det smukkeste, man kan lytte til. Og den er "ægte"! Den er ren natur, og det er noget man skal have respekt for og passe på. Men vi lærer dem også at eksempelvis tavse og "grimme" væsener også har ret til at leve, og at dem skal vi også passe på. Vi lytter til gøgen og dens specielle stemme, og børnene får fortællingen om, hvordan den lægger sine æg i andre fugles reder og selv slipper for al besværet med fugleungehold. En røver i naturen og dog alligevel en del af naturen. Vi kigger på planter og bruger af vores egen viden til at fortælle vores børn om forskellige planter. Nogle er gode for naturen, andre er ikke så gode. Fylder på deres ordforråd med navne på planter og dyr. Plukker brombær, havtorn, brændenælder, hyben, hyldeblomster og -bær, sammen med dem, så de lærer, at naturen også kan spises, men at man skal vide, hvad man putter i munden. De lærer naturens spisekammer at kende og får kendskab til rene former for smagsindtryk. Jeg ved at vi er rigtig mange, der bliver kede af det, hvis den skønne vilde natur på Fælleden forsvinder. Tanken er ikke til at bære! Der må findes andre løsninger end at smadre Fælleden! Hvis det sker ved jeg at det vil forringe manges livskvalitet. Og personligt, meget i mig vil savne den natur så meget, at jeg enten vælger at leve med en uforløste længsel i kroppen efter naturen eller også vil prøve at få min familie med på ideen om at flytte og finde den vilde natur et andet sted. Men sidste løsning er en stor omvæltning for en familie. Fælleden bliver bare smukkere og smukkere som årene går! Lad os bevare den!