Oprettet: 22. maj 2017
Svarnummer:
19

Indsendt af

Lene Måneblomst

Virksomhed / organisation

1960

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar til VVM ang. Ørestad Fælled Kvarter. Jeg har som ganske almindelig borger i kommunen forsøgt at sætte mig ind i hvad det er der sker for Fælledens natur, hvis byggeriets sidste fase gennemføres og realiseret i sin nuværende form, og jeg må sige det virker meget skræmmende. Hvorfor skal det mest skrøbelige af Amager Fælleds natur bebygges? Jeg har deltaget på guidede ture derude, med fagfolk indenfor plante-, dyre- og fugle-riget og de fortæller alle samstemmende, hvordan arter, der i forvejen er truede (de rødlistede) og mange andre, vil forsvinde. Hvorfor lytter Københavns kommune ikke til fagfolk og tager hensyn til det? I disse år er det ved at gå op for mange andre byer og andre lande, at tabet af biodiversitet er tab af liv, mangfoldig natur kan ikke genoprettes, altså ikke genskabes ved ”flytning” og ”oprettes” igen, hvorfor lytter Københavns kommune ikke til det? Vi er mange der ligeledes bruger området rekreativt, og som kan se og mærke værdien som fælleden som er i dag. Hvorfor tager Københavns kommune ikke hensyn til det? Hvilket natursyn arbejder København kommune efter? Jeg har en forventning om at VVM undersøgelsen vil undersøge til alle klimamæssige, miljømæssige samt sociale omkostninger og de økonomiske konsekvenser af at gennemfører dette byggeri. Dets indvirkning på land, til vands og i luften. Både påvirkninger mens byggeriet står på, samt påvirkninger efterfølgende v. drift af et så stort boligområde. Alle ting og sager skal frem i lyset og hver en sten skal vendes. Med venlig hilsen Lene Måneblomst