Oprettet: 15. maj 2017
Svarnummer:
15

Indsendt af

Lars Thorsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Dette er et høringssvar til VVM for Ørestad Fælled Kvarter. Jeg er journalist og er i samarbejde med en fotograf og en naturformidler ved at gennemfotografere og beskrive flora og fauna på det areal, som bliver bebygget med Ørestad Fælled Kvarter. Her observerede vi allerede første dag både Spidssnudet frø og Stor vandsalamander. Da to biologer i 2013 undersøgte arealerne indenfor byggefeltet og tættere på vandrehjemmet for Københavns Kommune, fandt de ikke Stor vandsalamander i byggezonen. Men vi fandt dem med det samme, og vi vil gladeligt vise, hvor de holder til. Det skal understreges, at disse arter blev observeret overalt på det såkaldte "overdrevsareal" nærmest Ørestad Boulevard, takket været opstuvet overfladevand og de lave og de dybe grøfter, som er blevet gravet i begyndelsen af 2000erne. Ligeledes har vi observeret rødlistearten brændeskærm på overdrevsarealet og langs grøftekanterne, alle indenfor det areal, der skal bebygges. Det er dermed vigtigt at bemærke, at det ikke kun er i selve vandhullerne at områdets biodiversitet gemmer sig. Da det ligger ovenpå et tykt lerlag bliver al regnvand liggende længe, og selv flere uger efter regn står der helt klart vand på mange af de arealer, der ellers bliver defineret som overdrev. Det bringer mig til den første pointe, nemlig erstatningsnatur. Der er blevet gravet en håndfuld vandhuller/søer. Jeg mener ikke, at det på nogen måde forslår intentionen med at oprette erstatningsnatur i omfanget 1:3 eller mindst 1:2, altså dobbelt så meget erstatningsnatur i forhold til den mængde natur man rydder. Men bortset fra de 6.000 m2 opfyldsjord fra byggeriet af det psykiatriske sygehus overfor så er hele arealet bugnende af fredet liv, ikke kun 3-4 af vandhullerne. En VVM-redegørelse bliver nødt til at se alvorligt på, hvordan i al verden en snes udgravede huller skal kunne fungere som erstatningsnatur for dette naturareals rigdom. Hvis princippet om mindst 1:2 erstatning for eksisterende natur skal følges, skal mindst 35 hektar erstatningsnatur etableres, da de fredede og rødlistede arter på ingen måde kun er knyttet til en håndfuld vandhuller, men beviseligt til hele arealet. Den næste pointe handler om, hvorvidt man kan tale om erstatningsnatur, når udgravningen af de nye vandhuller/søer foregår på et areal, hvor der er vand og padder i forvejen? Altså - når man om et år senere tager ud og observerer Spidssnudet frø og Stor vandsalamander, kan man jo på ingen måde konkludere, at det er fordi erstatningsnaturen "virker". Man kan kun konkludere, at man åbenbart ikke fik krammet på alle dyrene, da man gik i gang med at anlægge "erstatningsnatur" ovenpå deres habitat. Erstatningsnatur skal være en forøgelse (mindst i størrelsesordenen 1:2) af den samlede mængde egnet habitat. Den tredje pointe handler om, hvorvidt "erstatningsnaturen" overhovedet fungerer. Vandhullerne er blevet gravet/uddybet for bl.a. at beskytte Spidssnudet frø. Problemet er bare, at "erstatningsnaturen" er så dyb, at den sandsynligvis ikke tørrer væk om sommeren. Padder overlever som bekendt kun nær vandhuller og søer, hvor der ikke er fisk, da fiskene spiser paddernes æg. Men hvis vandhullet ikke tørrer ud om sommeren, vil der med tiden komme fisk. Det kræver bare en knægt med et par småfisk i en spand én gang, og så er der ikke flere padder i den sø. Dermed er den såkaldte "erstatningsnatur" ubrugelig som erstatningsnatur, i hvert fald som levested for den fredede Spidssnudet frø. Desuden vil jeg gøre opmærksom på planten brændeskærm. Den findes kun på Amager, og netop Ørestad Fælled Kvarter udgør dens største biotop. Jeg skulle mene, at der er grund til at passe særligt på den. Det mener Københavns Kommune også og betegnede den i "Plads til Naturen" (2011) som en "kommunal ansvarsart". Det er oplagt, at en håndfuld vandhuller/søer ikke duer som erstatningsnatur for eksempelvis brændeskærm. På små forhøjninger på overdrevet mod syd kan man indenfor 20x20 centimeter snildt observere 22 plantearter, herunder brændeskærm. Disse forhøjninger har kvæget gået frem i årtusinder (med en lille pause i sidste halvdel af 1900-tallet). Denne biodiversitet vil på ingen måde blive genskabt af et mindre omgang anlægsarbejde med fokus på at grave vandhuller. Det er muligt, at Stor vandsalamander vil være at finde i vandhullerne om et år, men brændskærm og det imponerende væld af arter som er resultatet af 5.000 års ophobet liv, kan ikke erstattes af et nyanlæg. Det ville ikke stå mål med det oprindelige områdes natur om et år, og ej heller om 65 år. Vi så også en 1 meter lang snog ved stien nede ved Bjørn Nørgaard-statuen. Den har vi ikke billede af endnu, men det skal vi nok få. Heller ikke den vil få nogen gavn synderlig erstatning af etableringen af større vandhullerne, da den tydeligvis fandt sig ganske godt tilrette, skjult i vandet mellem tuerne. Den slags habitat hvor tuernes græs dækker over "kanaler" af vand, som snogen uset kan bevæge sig i, kan ikke oprettes med en gravemaskine. Derfor vil jeg også gerne høre, hvordan man vil sikre den fredede snogs habitat i forbindelse med et byggeprojekt? Desuden bør en VVM-redegørelse også medtænke nærheden til Københavns centrum i vurderingen af de pågældende biotopers betydning. Når dette areal er væk, skal man meget langt udenfor Københavns Kommune for at finde tilsvarende biodiversitet. Dette bør hæve kravet til omfanget og kvaliteten af den erstatningsnatur, der som et minimum bør etableres. Baseret på ovenstående punkter mener jeg ikke, at en VVM-redegørelse kan komme til andre konklusioner, end at byggeriet skal sløjfes eller arealet med erstatningsnatur udvides massivt og efter intentionen, altså at som minimum fordoble habitatet og ikke bare lade erstatningsnaturen udgøres af et arbitrært antal nyudgravede vandhuller/søer. Vedhæftet er to fotos af hhv. Brændeskærm og Spidssnudet frø. Både Stor vandsalamander og snog blev observeret men endnu ikke fotograferet. Alle fotos og observationer er foretaget indenfor Ørestad Fælled Kvarters byggezone mod Ørestad Boulevard. Alle fotos er taget af fotograf Lars Hestbæk. Kontakt gerne hvis i mangler mere fotomateriale eller flere oplysninger.