Høringssvar vedrørende Ophævelse af reguleringsplan Amerikavej

Oprettet: 15. maj 2017
Svarnummer:
11

Indsendt af

Søren Thomsen

Postnr.

1754

By

København V

Høringssvar

Jeg har modtaget Teknik- og Miljøforvaltningens brev om høring af forslag om ophævelse af Reguleringsplan Amerikavej. Som jeg har forstået forslaget, så vil ophævelsen af reguleringsplanen betyde, at beboerne i området ikke vil skulle høres, hvis der er fremover er planer om nyt byggeri i området. Jeg finder det meget kritisabelt, hvis vi efter en ændring ikke har krav på at blive hørt, og jeg ønsker, at vi fortsat skal have denne mulighed. Vores område er ganske tæt bebygget, og da vi lever og bor her er det rimeligt, at vi har medindflydelse på eventuelle planer om byggeri, som vil gribe ind i vores hverdag. Der har eksempelvis tidligere været en høring fra kommunen angående forslag om at give mulighed for at bygge en legeplads på toppen af Aldi-bygningens tag. Dette var en sag, som mange beboere i området var meget optaget af, og der blev sendt flere høringsvar. Jeg synes det viser, at der er et stort ønske om, at vi fremover også bliver hørt, hvis der er planer om ny bebyggelse. Blandt andet på denne baggrund synes jeg det underligt, hvis der gennemføres en ændring i regulering af området, der kunne betyde, at vi får dårligere muligheder for indflydelse fremover. Det er vigtigt, at vi fortsat har krav på at blive hørt ved nye byggeinitiativer i området. Jeg vil derfor henstille til, at den nuværende reguleringsplan ikke ophæves. Eller alternativt at der indføres en ny regulering af området, hvor vi fortsat har krav på at blive hørt ved eventuelle nye byggeinitiativer i området.