Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 2 - supplerende høring

Oprettet: 27. april 2017
Svarnummer:
32

Indsendt af

Jeff Risom

Virksomhed / organisation

Gehl

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Jeg er som byplanlægger og beboer enig i mange af ændringsforslagene. Ændring af Bunkeren (matr 643aa) til bolig, er en fornuftig markedsorienteret løsning for bygningen. Det giver også mening at ændre noget af Strandkanten og Strandtårnets stueetage fra publikumsorienteret serviceerhverv til erhverv. Det er også en god ide at trække byggefeltet i område A lidt tilbage fra Strandvejen for at bevare de gamle træer. Men nedrivning af voksfabrikken samt en forsnævring af byrummet i hjertet af kvarteret er meget problematisk. Det nye forslag til område D nedgraderer kvalitaten af byrum F og G. Det nye forslag minimerer kantzonen for byrum F og G som gør dem mindre brugbare og attraktive da der er mindre mulighed for interaktion mellem ud -og indendørs aktivitater. Skygge diagrammer viser også et væsentlig mindre areal of offentlig tilgængelige byrum med eftermiddagssol da den sydvest vendte bygningskant er mindre defineret og giver mindre muligheder for gode kantforhold som kommunen ellers har ytret ønske om. Kvalitet af solforhold i byrum D er ligeledes forringet under det nye forslag. Amager Strand er en bydel i stor forandring som er både spændende for nye beboere og de mange københavnere, turister og andre som besøger området. For de lokale er det vigtigt at bevare områdets ånd og historie samt opbygge en god blanding af byrumstyper (størrelse, formål, potentiale for kultural brug som giver plads til alle). Voksfabrikken er den eneste bygning tilbage som afspejler områdets historie. Det er vist fra Kødbyen, papirøen, og mange andre steder de attraktive og værdiskabende muligheder gamle industriale bygninger kan give. At rive den unikke historiske bygning ned for at bygge "mere af det samme"er en kortsigtet løsning for kommunen. Jeg forstår at der er en gruppe investorer der står klar til at forny bygningen til en multi-funktional og kulturalt mødepunkt i området hvilke vil tilføje området den plads og energi som er i takt med den oprigtige lokal plan og med fordel vil tjene området. Med Venlig Hilsen Jeff og Signe Risom - Amager Strandvej 150G