Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 2 - supplerende høring

Oprettet: 10. april 2017
Svarnummer:
3

Indsendt af

Heidi Bank Sørensen

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Som kommende beboere i Strandhusene er det magtpålæggende at gøre opmærksom på at byggeriet i delområde A (i tillæg nr. 2 til lokalplan 425 "Krimsvej"foretages med respekt for de eksisterende bygninger mod syd. Byggeriet i delområde A bør derfor (som angivet på tegninger i lokalplanen) trækkes tilbage fra Amager Strandvej, således at førnævnte eksisterende bygninger ikke bliver frataget udsyn mod vandet - en præmis beboere har købt ejendom på baggrund af. Ydermere bør beplantningen på området nummeret 4200 ift. ”byrum J” ligeledes tage hensyn til dette – hvorfor eksisterende træer kan bevares, men øvrig beplantning bør holdes til lavere beplantning såsom buske, hække etc. som ikke vil tage udsyn for eksisterende bygninger – herunder Strandhusene. Særligt vil beplantning af nye træer lige ud til Amager Strandvej betyde at samtlige eksisterende boliger inkl. Strandhusene mister udsigt til vandet. Såfremt ovenstående ikke sker, vil det som sagt have en betydelig forringelse af kvaliteten eksisterende boligejere har købt bolig på baggrund af, hvilket også vil kunne betyde en potentiel større økonomisk forringelse for eksisterende ejere