Oprettet: 31. marts 2017
Svarnummer:
22

Indsendt af

Christianshavns Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Christianshavns Lokaludvalg

Postnr.

1466

By

København K

Høringssvar

Via bliv hørt-portalen har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen inviteret Københavns erhvervsliv til at gøre opmærksom på eventuelle regler, som de oplever som unødig bebyrdende, samt fremsætte forslag til regelforenklinger. Christianshavns Lokaludvalg har følgende bemærkninger: Affaldsindsamling fra virksomheder bør gøres mere enkelt. I dag sorterer meget få virksomheder deres affald, mens alle private beboere gør eller har muligheden. Grunden til, at erhvervsvirksomheder ikke sorterer affaldet er bl.a., at det ikke er muligt (lovligt?) at deles om containere. F:eks. skal en kontorvirksomhed have sine egne containere til alle 8 fraktioner, og det er ikke altid logisk / rimeligt. Det kan også skyldes, at der ikke er plads i baggårdene. Det kan også skyldes, at en virksomhed ikke har så meget affald, at 8 containere retfærdiggør det. Lokaludvalget foreslår, at kommunen sætter affaldsbeholdere op på offentlige steder til at sortere affaldet i. Heri kan alle lægge affaldet til genbrug i de korrekte containere. Det er i dag muligt med glas-containere. Indkomsten fra salg af materialet til genbrug kan delvis finansiere anlægget. Allerede to anlæg er lavet for private midler, i Wesselsgade og i Sjællandsgade. De laves, så der over gaden er en almindeligt udseende container, men under jorden er der et stort rum på måske 2 x 2 x 2 meter. De tømmes på samme måde som glas-containerne med en kran, der løfter dem op og åbner bunden. Lokaludvalget kommer gerne til møde om, hvor på Christianshavn affaldsbeholdere til at sortere affaldet kan sættes op. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand