Oprettet: 25. marts 2017
Svarnummer:
8

Indsendt af

Kenn Mouritzen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Vedr. høringssvar om nyt badested i Teglværkshavnen. Sagsnr. 2017-0115291 Jeg er som udgangspunkt mod overhovedet at etablerer badefaciliteter her, og det er jeg fordi, jeg bor lige ud til promenaden og den gamle træ "badebro" som skal erstattes af midlertidige badefaciliteter. For mig giver det en masse larm. Derudover er der et stort grusstykke langs promenaden og de første 2 af de sorte bygninger. Dette grustykke er privat område, og vi ønsker som beboere i endelejligheden i den sidste blok lige op af, hvor den grønne kile skal ligge, ikke at der bliver henstillet cykler, barnevogne af andet godt fra badegæster til området. Med andre ord ønsker vi ikke, at der bliver henstillet cykler og andet godt op af vores vinduer. Beboerne i den anden blok i endelejligheden har allerede meddelt, at de flytter pga. larmen fra de tidligere år. Disse midlertidige og senere permanente badefaciliteter var dråben for dem. Den overvejelse gør vi os også. Derudover har der de tidligere år, pga. manglende toiletforhold, været en masse badegæster der har urineret op af bygningerne. Det ønsker vi på ingen måde gentager sig, hvilket er overvejende sandsynligt vil ske, hvis der ikke et eller andet sted etableres toiletfaciliteter. Derudover er adgangsvejene til stedet meget begrænsede pga. byggeriet på den gamle TDC parkeringsplads.