Oprettet: 18. marts 2017
Svarnummer:
13

Indsendt af

Hanne og Jacob Scavenius

Postnr.

1051

By

København K

Høringssvar

Udskænkningsstederne har alt for let ved at få tilladelser til hvad som helst - og vi vil gerne tilslutte mig de mange indlæg som ikke ønsker flere nat - , alkoholbevillinger og bevillinger til mere udeservering. Vi støjplagede københavnere har fået nok af ødelagt nattesøvn. København skal være en by man kan bo i og hvor der bliver taget hensyn til beboerne. Hvor er det bystyre der skulle varetage borgernes interesser? Det er utåleligt at føle sig tilfangetaget i sit eget hjem - vi skal vel ikke flytte allesammen ? De regler der findes for lyd, larm og ballade bliver ikke overholdt - straffrihed for noget der er regler for underminerer respekten for retsstaten : åbenstående vinduer hvor bassen runger gennem natten, motorbåde i Nyhavnskanalen med fulde folk og boom-boxe om bord, events a la maraton sponsoreret af Red Bull hvor ladcykler med potente lydanlæg posteres flere steder i Nyhavn, skrig og skrål og gang i udeserveringens bardiske fra morgen til sen aften under sådanne events. Sommerhalvåret er nu så larmende i Nyhavn at vi må spørge om vi ikke har en grundlovssikret ret til at opholde os i fred og ro i vores boliger, have et privatliv og sove om natten ? Venlig hilsen fra Hanne og Jacob Scavenius