Høringssvar vedrørende Heimdalsgade

Oprettet: 17. marts 2017
Svarnummer:
20

Indsendt af

Jacob Moesgaard

Virksomhed / organisation

E/F Heimdalsgade 37A+B / Heimdalsgade Studios ApS

Postnr.

2200

By

KBH N

Høringssvar

Kommentar til høring fra den 23. februar 2017 vedrørende byggeri af ungdomsboliger Heimdalsgade 39. Som nabo til ejendommen har vi i E/F Heimdalsgade 37A+B bemærkninger til projektet og dets relation til lokalplanen. § 3, stk. 2, at ”Højst 15 procent af det samlede etageareal i området kan anvendes til helårsboliger.” Vi har i øjeblikket en sag verseresnde ved Naturklagenævnet i relation til forvaltningens afslag fra den 24. januar 2017,om indretning af ungdomsboliger på vores ejendom, forvaltningens sagsnummer 610133. Vi forventer naturligvis, at nævnet giver os medhold. Såfremt der gives byggetilladelse til Heimdalsgade 39 inden denne sag er afgjort, vil det have negativ indflydelse på vores sag da rettigheden til, at indrette ungdomsboliger så indskrænkes. § 3, stk. 3, at ”Boliger for unge, ældre og personer med handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de opføres efter gældende lovgivning herom, undtaget for bestemmelser om boligstørrelser.” Ingen bemærkninger. § 5, stk. 1, at ”Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110. Vi har ikke bemærkninger til dispensationen udover, at vi naturligvis forventer at den samme argumentation, som anført om gennemsnitsbebyggelsesprocent, vil gælde for alle ejendomme indenfor lokalplanområdet. Det medfører generelt en stadig forhøjelse af gennemsnittet og dermed indføres en ubegrænset byggemulighed. Generelt har vi ikke indvendinger mod projektet, men såfremt det medfører en indskrænkning af vores muligheder for at bygge eller indrette os, er det naturligvis ikke acceptabelt for os. Forvaltningens svar imødeses.