Oprettet: 1. marts 2017
Svarnummer:
110

Indsendt af

Helle Kirkegaard

Postnr.

1466

By

København K

Høringssvar

I forbindelse med Københavns Kommunes varsel om stramning vedrørende nattilladelser i visse gader, vil jeg som beboer i Rådhusstræde i 20 år gerne give min holdning til kende. Problemerne med gener fra nattelivet, er ikke begrænset til de få gader som kommunen varsler stramninger i. Jeg tror, at det er hele Indre By, som er påvirket. I Rådhusstræde, Kompagnistræde, Vandkunsten, Magstræde området, er er nu givet så mange tillladelser til at åbne cafeer, restauranter, improv teater cafe, at det er en daglig belastning for beboerne. Jeg elsker byen, men jeg har overvejet at flytte, fordi steder som Blød Hat, Drop In (der nu har sløjfet deres lydsluse. Må de det?) og andre steder (i lokaler, der ikke er bygget til musik og ikke har moderne udluftningsanlæg, og derfor lader vinduer og døre stå åbne) betyder, at der nu er fest torsdag, fredag og lørdag. Der er så megen larm, at det er vanskeligt at sove, selv med ørepropper. Jeg kan samtidigt forstå, at kommunen har planer om at gøre Rådhusstræde til en gågade, og jeg tror kun, at det gør det værre. Det virker som om, at der sidder nogle velmenende mennesker på rådhuset, der ikke forstår, at de sidste 10 år er beboeroplevelsen i Indre By blevet meget dårligere. Meget, meget dårligere. De lytter ikke til beboerne. Et andet eksempel, der illustrerer dette, er, at man sløjfer parkeringspladser i flere tempi de sidste 15 år, ikke lytter til beboerne og ikke har en plan. Når man som borger henvender sig til de ansvarlige for parkeringsprojektet, kan man ikke få svar på sine spørgsmål. Det er nedslående og uprofessionelt. Det er centralt at bemærke, at hverken Københavns Kommune eller Københavns Politi magter opgaven at føre tilsyn og dermed sikre at håndhævelse af lovgivningen. At tillade flere natbevillinger, og dermed føje til problemets omfang, med viden om at man ikke vil kunne føre pligtigt tilsyn og tilsikre håndhævelse af den eksisterende lovgivning, vil være en meget dårlig udvikling. Kommunen bør totalt stoppe for nye for nye nattilladelser, indtil kommunen har sikret tilstrækkelige ressourcer til at sikre håndhævelse af den nuværende lovgivning. Jeg vil, ligesom GKB, anbefale kommunen, at udvikle en plan for byen. En plan der omfatter og inddrager beboere og deres trivsel, som en reel faktor. Med venlig hilsen Helle Kirkegaard