Høringssvar vedrørende Rabarbervej 2 og 10-12

Oprettet: 1. marts 2017
Svarnummer:
6

Indsendt af

Helen Due

Postnr.

2400

By

kbh nv

Høringssvar

Vedr. udbygningsplaner for vandværksgrunden og tilkørselsforhold til boligerne Vi har siden april 2012 boet på Jordbærvej, Almen+ Grøndalsvænge. Vi bor længst væk fra det planlagte byggeri på vandværksgrunden og vandværksbygningen, og vi har ingen børn, så vi kunne i princippet sige, at udbygningsplanerne ikke vedkommer os særligt meget. Vi vil ikke blive plaget af trafikken på brandvejen, vi vil ikke blive generet af mastodontbyggeriet på den grønne grund, og vi har ikke børn, der får indskrænket mulighederne for leg på det grønne areal og brandvejen. MEN: Fra før vi 83 familier flyttede ind 1/4-12 har der været et stort og solidt sammenhold med stor betænksomhed og hjælpsomhed overfor hinanden. Vi er kort sagt en yderst velfungerende boligforening – faktisk har vi flere gange hørt, at vi er den mest velfungerende Almen+ boligforening. Dette kan kommunen nu være med til at smadre ved de aktuelle bygningsplaner og planer for tilkørselsforhold til nybyggeriet. Dette kan nemlig i yderste konsekvens medføre børnefamiliernes masseflugt fra Jordbærvej, for hvor skal ”vores” børn lege, når vandværksgrunden bliver maksimalt bebygget, brandvejen bliver tilkørselsvej (uden fortov) til parkeringskælder under nybyggeriet og et af vores mikroskopiske friarealer for enden af rækkehusene bliver udlagt til vendeplads for store biler? Jens Elsinger & Helen Due Jordbærvej 147 2400 Kbh NV