Oprettet: 20. februar 2017
Svarnummer:
11

Indsendt af

Vibeke Handt

Postnr.

1307

By

København K

Høringssvar

Jeg tilslutter mig fuldstændigt Indre By Lokaludvalgs 4 punkters kommentar til stramning vedrørende nattilladelse på denne side den 17.2.2017. Samtidigt noterer jeg mig kommentarens korteste sætning: "Bedre sent end aldrig". Det gør jeg fordi jeg, i hvad der synes årevis, har fulgt med i utallige skriverier i cityavisen mellem borgere der har lidt under nattelivet og politikere og forvaltning på Rådhuset. Masser af beskrivelser af borgernes situation med fremlæggelser af facts og invitationer til politikerne om bl.a. at overnatte i støjramte lejligheder for at få dem til at forstå. Over en bred (politisk) kam syntes de alle for mig at se at være modvillige til at gøre noget ved problemet, som blev kastet mellem diverse forvaltninger på en fuldstændig uacceptabel måde. Denne sag har for mig at se været et grotesk lærestykke i, hvordan myndigheder bryster sig af at have borgerne med på råd, mens de i virkeligheden gør alt for at fremme egne? eller andres? interesser. Jeg håber håndteringen kan tjene som skrækeksempel og at der nu omsider bliver sat ind overfor dette kæmpeproblem for mange andre end dem der er direkte berørte.