Oprettet: 3. februar 2017
Svarnummer:
90

Indsendt af

Annika og Peter Plauborg

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi ønsker et levende område med balanceret sammensætning af bolig, erhverv og butiksliv. Vi glæder os til, at området Islands Brygge Syd står færdigt, således at netop de publikumsorienterede serviceerhverv kan blive en realitet, da disse er med til at skabe det liv som vi forbinder med et attraktivt boligområde. Vi frygter, at man med den nye lokalplan, hvor man 1) gør området til et rent boligområde og 2) er mindre ambitiøs ift. publikumsorienterede serviceerhverv, gør vores område på Islands Brygge til en soveby, som på ingen måde har det liv som vi ellers havde set frem til at opleve og være en del af. Derudover tilslutter vi os Susanne Rasmussen’s høringssvar, hvor hun ønsker en uddybning af hvad der menes med publikumsorienteret serviceerhverv (butikker vs. fælleslokaler) Vi ønsker Knud Kristensens Gade som en legegade med vendeplads og fartdæmpende foranstaltninger. Vi oplever dagligt taxa’er, arbejdsbiler, logistikvarevogne m.fl. gøre ærinder på vores gade (Knud Kristensens Gade 23). På grund af begrænset vendeplads og ingen fartdæmpende foranstaltninger, ser vi gang på gang disse biler bakke ud af vores gade med høj hastighed - uden mulighed for at reagere på legende børn. Vi har flere gange gjort chaufførerne opmærksomme på dette, men med de mange forskellige chauffører der kommer, er det naturligvis ikke en holdbar løsning. Vi kan ikke gennemskue, om beskrivelsen i tillægget under §5 Vejforhold, hvor “skal” er ændret til “kan” påvirker Knud Kristensens Gade’s status som legegade. Vi ønsker at fastholde denne status og få etableret de planlagte og nødvendige fartdæmpende foranstaltninger. Vi ønsker at bo i et område med inspirerende arkitektoniske bygninger. Vi synes det er uambitiøst at lade de økonomiske interesser fra bygherrerne overtage en arkitektonisk meget spændende oprindelig lokalplan. De meget bastante firkantede, meget høje byggerier, mener vi ikke gavner områdets unikke fremtræden.