Høringssvar vedrørende Artillerivej Syd tillæg 2 - lokalplan nr. 410-2

Hvem ønsker Borgerrepræsentationen at være ”sammen om byen” med – københavnerne eller grundejerne? Som københavner, der skal leve med konsekvenserne af planforslaget, skal jeg opfordre Borgerrepræsentationen til at stille langt større krav til grundejerne, end det er tilfældet med det nuværende planforslag. Det er svært at se, hvad grundejerne leverer tilbage til byen i bytte for de penge, de tjener på at udvikle – eller måske rettere afvikle – bydelen. Bydelen har et fantastisk potentiale – stil krav, så vi også får potentialet indfriet til glæde og gavn for både københavnere og turister. Konkret er følgende forhold særligt bekymrende: 1. Det er uklart, hvad publikumsorienterede serviceerhverv dækker over. Selvom forvaltningen i sin indstilling skriver, at planen forsat stiller krav om publikumsorienterede serviceerhverv i stueetagerne, er det uklart, hvordan fordelingen bliver mellem fx fælleslokaler og egentlige butikker, cafeer mv. (fx side 2, bilag 3). Jeg savner derfor en egentlig præcisering af, hvad formuleringen publikumsorienterede serviceerhverv (og andre udadvendte funktioner) præcis omfatter for at undgå misforståelser. Med mindre det kan præciseres, at de publikumsorienterede serviceerhverv IKKE omfatter fx fælleslokaler, er den bekymring, der går igen i størstedelen af høringssvarene helt reel: Hvordan undgår vi skrækscenariet, hvor realiseringen af den pulserende bydel udmøntes som en ejendomsmægler (mere) og en enkelt café og resten fælleslokaler? Planen bør sikre, at MINIMUM 5.300 kvadratmeter anvendes til butikker, restauranter, cafeer og lign. – UDOVER hvad der må være af forpligtigelser til at oprette fælleslokaler. HERUOVER bør planen sikre kvadratmeter med mulighed for erhverv i højden, så bryggeboerne også kan komme til læge, få passet børn mv. 2. Ændringen af boligarealet på bekostning af erhvervslejemålene som følge af 2015-ændringen af kommuneplanen. Forøgelsen af boligkvadratmetrene må alt andet lige medføre større befolkningstæthed, hvilket der i og for sig ikke er galt med. Problemerne opstår, når der ikke tages højde for det øgede pres, det giver på i forvejen pressede servicefunktioner på Islands Brygge: fx børneinstitutioner, lægehuse og infrastruktur. Når først erhvervskvadratmetrene er sløjfet på bekostning af boligkvadratmeterne, kan vi ikke gå tilbage og omdanne til erhvervslejemål i takt med, vi bliver klogere. Den eneste børneinstitution på den sydlige del af Bryggen har ventetider på over et år til vuggestuedelen, hvor børnene i øjeblikket er langt over to år gamle, når de omsider tilbydes en plads. I øvrigt ganske få måneder før, de rykker videre op i børnehaven. Spørgsmålet er, om der reelt er en vuggestue på den sydlige del af Bryggen? Behovet for vuggestuepladser bliver ikke mindre med den foreslåede planændring, som i stedet lover et yderligere pres på den i forvejen pressede institution, når flere familier flytter til. Jeg foreslår, at planforslaget sikrer yderligere kvadratmeter til børneinstitutioner. De to lægehuse på Bryggen - begge beliggende på den gamle del, har lukket for tilgang. Uden mulighed for erhvervslejemål i højden, forsvinder også mulighederne for imødegå behovet for flere læger (både almene og speciallæger) på Bryggen. Der bør derfor stilles krav om erhvervslejemål i højden for at sikre muligheden for etablering af lægehus, klinikker mv. Beliggenheden af et supermarked i bygning B tager ikke højde for integration af tung varetransport til supermarkedet med cyklende og gående langs Islands Brygge. Det bør fremgå af planforslaget, hvordan dette løses til mindst gene for trafikanterne. Herudover bør der stilles krav om, at supermarkedet skal have en vis størrelse, så vi undgår de gniderede forhold, der blev realiseret i den ALT for lille Netto på Axel Heides Gade. 3. Etablering af store klodser mod havnefronten på bekostning af spændende arkitektur, udsyn, luft og lys. Et af argumenterne for fravigelse af denne bestemmelse, er områdets ændrede karakter fra erhverv til boligområde og derfor ikke kan ”bære” arkitektur af den kaliber, fordi området ikke er stationsnært. Endnu kan man tilføje, hvis man har til hensigt at træffe politisk beslutning om broen til den kommende metrostation. Igen en opfordring til stille krav til grundejerne om at levere noget tilbage til byen og københavnerne i bytte for de mange penge, de tjener på området – og her er spændende arkitektur og kvalitet i byggeriet et glimmerende bud. Derfor bør der stilles krav om, at de oprindelige ikoniske byggerier fastholdes. Det er både sørgeligt og beskæmmende at overvære, hvordan de to ”trappehuse” (Polaris) overfor A-huset bankes op af præfabrikerede byggeelementer i triste grå mursten, der skaber et hårdt, flimmerende og anstrengt udtryk, der i øvrigt forstærkes, når glasaltanerne i fremtiden vil sikre københavnerne indblik i beboernes meget forskellige brug og indretning af altanerne – stik modsat den hvide bygning længere oppe, hvor øjet straks finder ro i dens afstemte og harmoniske udtryk. Der savnes i øvrigt en overbevisende argumentation for, hvordan det er en forbedring for området, at man øger højden for de to bygninger, der vender ned mod havnen med 10 m. i bytte for et større friareal. Skyggevirkningerne og den brutalitet de fremstår med synes at tilføre området en klar forringelse. Planforslaget bør ikke givet mulighed for dette. Som udformningen af planforslaget er nu, er det svært at se det som andet, end kommunens ambition om at skabe grundlag for flere erfaringer med døde byområder, ligesom det slet og udviser foragt for det grundlag, som mange af os har købt vores boliger i området på.