Oprettet: 30. januar 2017
Svarnummer:
66

Indsendt af

Peter Torp

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Ingen tvivl om, at tillæg 2 er ubrugeligt for alle nuværende og kommende beboere, at det stiller alle som har købt bolig ringere end det grundlag de købte på og at det på ingen måde lever op til hverken visioner eller ambitioner for området. Man kunne jo egentlig stoppe her og tænke, herfra er der vel ingen ordentlige mennesker der kunne finde på at stemme dette igennem? Hvis tarv varetager de i så fald ift hvilke de er ansat til at varetage? Der er masser af høringssvar allerede, der adresserer disse urimeligheder og uhensigtsmæssigheder. Jeg erklærer mig enig i dem alle og vil dertil gerne stille følgende spørgsmål, som hvis ikke løses og besvares nu, om få år vil blive samlet under "hvorfor var der ingen som tænkte på det" - hvor skal alle børnene passes - hvor skal alle børnene gå i skole - hvor skal bilerne parkeres henne - hvor kan jeg komme til læge - hvor kan jeg komme til tandlæge - hvor er der plads til butikslivet - hvor er pladsen til kulturlivet - hvor er pladsen til foreningslivet Ja, hvor er alt det som skaber den levende by som alle drømte om dengang der bare var busterminal og industrigrunde. Og tænker du "det svarer jeg da lige på" så tag det seriøst og lad være med at henvise til de publikumsorienterede serviceerhverv i tillægget, som i deres formulering kan ganges med 0 i værdi, med mindre man da naivt tror at bygherrerne vil sikre dem mod at fraskrive sig muligheden for ekstra profit. Og NEJ, de enkelte bygningers fælleshuse er ikke publikumsorienteret erhverv og svarer heller ikke på noget af ovenstående. Alternativt, så meld klart ud og lad være med at pakke det ind. Fortæl, at du som beslutningstager for dette tillæg udelukkende kærer dig om skattekroner og at tillægget blot er middel til at opnå dette og at det er forsøgt sminket så der ikke kommer brok nok til at det ikke kan gå igennem. Bekend kulør, tak - det er trods alt valgår.