Oprettet: 23. januar 2017
Svarnummer:
27

Indsendt af

Marianne winckler

Postnr.

1422

By

København k

Høringssvar

Lokalplan papirøen Jeg har været beboer på Christianshavn de sidste 22 år - og har i den periode været vidne til mange forsøg og uheldigvis også eksempler på byggeri for de velstående og uden bopælspligt. Jeg kan godt forstå at mange gerne vil bo ved havnen/vandet, og at bygherrer gerne vil tjene flest muligt på de attraktive byggegrunde, men hvorfor endnu en gang forsøge at bygge højere end de eksisterende bygninger? De seneste nybygninger er for en stor dels vedkommende investeringsobjekter og for velhavende udlandsdanskere. Jeg har nogle konkrete indsigelser: - højden bør ikke overstige den på tilsvarende bygninger på Christianshavn - Der bør være en større afklaring af tilkørselsforholdene - prinsessegade er i forvejen overbelastet og trangravsvej er en lang kø ved arrangementer - Der er ikke plads til det foreslåede antal husbåde, der vil udgøre en massiv "plankeværkslignende" mur og spærre udsynet til vandet (og der børe være retningslinier for deres opvarmning og affaldsrenovation) - Der bør være et flertal af lejligheder til "almindelige" københavnere - gerne ældre- og plejeboliger