Oprettet: 11. januar 2017
Svarnummer:
20

Indsendt af

Peter Steentoft

Postnr.

2900

By

Hellerup

Høringssvar

Som far til en glad ishockeyknægt griber jeg hermed chancen for igen at gøre opmærksom på behovet for to isbaner. Sidste år var vi til stævne i Esbjerg, hvor KSF blev slået stort af stort set alle hold. I weekenden var vi til samme stævne, hvor de 7-8 årige drenge og piger vandt halvdelen af kampene, og spillede lige op i resten af kampene, med de jyske klubber i Metalligaen, samt Rødovre og Rungsted. Trods 13 kampe i weekenden, ville knægten afsted til morgentræning mandag, så jeg stod op 0445, og havde ham på is 0615, det eneste tidspunkt der er ledig istid. I parentes bemærkes, at jeg selv er begyndt at spille forældrehockey, det er så kl. 0620 søndag morgen, det eneste tidspunkt der er ledig istid. Så viljen er der, glæden er der, resultaterne er der - og så fordi der mangler en isbane vil alle disse drenge og piger være nødt til at søge til andre klubber når de når teenageårene, fremfor fortsat at kæmpe for hovedstadens klub. Det kan og skal vi gøre bedre! Lad os bygge to isbaner, eller som minimum bygge et sted hvor der på sigt kan bygges en ekstra isbane ved siden af. Vh., Peter, ishockeyfar