Oprettet: 4. januar 2017
Svarnummer:
19

Indsendt af

Iben Overgaard

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Min mand og jeg har købt en bolig på Islands Brygge Syd, hvor vi sammen med vores børn, håbede at vi ville have lyst til at blive boende i mange år. Hus og bymiljø på en gang – men sådan skal det åbenbart ikke være. Efter at være flyttet ind i Byhusene, Islands Brygge Syd er det ret skuffende at opleve, at den oprindelige lokalplan, som udgjorde en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for vores køb, nu tilsyneladende ændres markant – og det er igen og igen. Det er stærkt bekymrede med de store og radikale ændringer, som dette tillæg medfører for os, og for alle andre beboere i området. Dybest set kan man jo ikke stole på lokalplanerne. Derfor burde forslaget ikke vedtages, da man skaber et særdeles slemt præcedens, og utryghed blandt kbh's borgere. Det drejer sig særlig om: Formuleringerne rettes tilbage til “skal” ift. etablering af serviceerhverv. Det var en forudsætning at der skulle være areal til publikumsorienteret serviceerhverv det bør nærmere udvides end fjernes. Vi mangler allerede nu butikker og services. Og Fasthold Rema 1000 2. Bygningerne i Parcel D bør fastholdes som i planen. Den lave højde på hhv. 37 og 35 m. fastholdes og ikke øges til 45 m. hver. Vi købte hus netop med blik for nabobebyggelsernes skygge, vindforhold og grønne mellemarealer. Roklubbens areal er reelt ikke offentligt. Vi er allerede blevet ’snydt’ med Pensions Danmarks dispensation, der fuldstændig lukker af til vandet og med øget byggehøjde også tager byhusenes udsigt og vil skygge for den smukke aftensommersol, der er noget af det bedste ved at bo her. 3. De tre planlagte bygninger i Parcel C svarer slet ikke til de oprindelige forslag og vil både give mere skygge og dårlige vindforhold i området. Dertil kan tilføjes at Kommunens "Bilag 3 - Notat om forskellen mellem den eksisterende og den nye bebyggelsesplan" er også problematisk. Da dette bilag ikke fremstiller de nye forhold ligevægtigt. Bl.a. s.12. Hvor vindforholdene fremstilles med beplantning for tillægget men kun uden beplantning for den nuværende plan. Dette får det nye tillæg til at fremstå bedre en det reelt er. Det bekymrer, at man ændrer på den arkitektoniske udformning af så mange bygninger. En af hovedårsagerne til vi turde at købe en bolig i området, var netop at der ville komme en stor variation, og ikke som i Sydhavnen eller det nordlige Islands brygge, at der blot ville blive bygget firkanter, kun med beboelse. Her tænker vi især på de ikoniske bygninger (”Fingerbygningerne” og ”gasometret” )som alle bliver erstattet af firkantede klodser. Som hverken bliver kønne for os beboere, at kigge på, men heller ikke gør noget for byen hverken i dag eller om 50 år. Og dertil hænger et godt bymiljø sammen med bygninger, mellemarealer og et rigt byliv. Bevar derfor den nuværende lokalplan, skab ro og tryghed for beboere, både nuværende og kommende. Tag jeres beslutninger alvorligt og fasthold de planer, der oprindeligt var for området. Tænkt på byen og dem som bor her, fremfor bygherrernes indtjeningsgrad. De skal nok få deres indtjening hjem med de priser, som der kan sælges boliger til. Med venlig hilsen Iben Overgaard og Thomas Riisom