Oprettet: 29. november 2016
Svarnummer:
24

Indsendt af

Torben Klarskov Andersen

Virksomhed / organisation

B.93

Postnr.

3450

By

Allerød

Høringssvar

At idræt og fritidsliv spiller en meget væsentlig rolle i menneskers liv er ikke til diskussion. Det er imidlertid et projekt, der ikke levner plads for kommende beboere til netop disse muligheder. Boldklubben af 1893 er et godt eksempel på en af de mange foreninger i området, der har arbejdet målbevidst for gennem idrætsaktiviteter at favne mennesker i lokalområdet. Det være sig mennesker af anden etnisk herkomst, børn, familier og ældre. Klubben går også forrest i samarbejdet med de lokale skoler og uddannelsesinstitutioner. Klubben har næsten 3.000 medlemmer og det nuværende areal kan snart ikke rumme mere. Kvarteret udbygges snart endnu mere med boliger på den anden side af jernbanelinjen. Klubben har gjort opmærksom på dette forhold og over for borgmestre og embedsmænd i kommunen gjort opmærksom på, at klubben er indstillet på at yde en indsats til gavn for idræt og fritidsliv i lokalsamfundet. Overvej derfor om ikke det ville være mere passende at give plads til mere fritid og idræt i området.