Høringssvar vedrørende Kristineberg II - lokalplan nr. 543

Oprettet: 27. november 2016
Svarnummer:
53

Indsendt af

Ditte Krefeld

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Høringssvar til forslag til lokalplan "Kristineberg II". Jeg vil gerne gøre INDSIGELSE mod lokalplanforslaget, som det foreligger. Da jeg bor Lyngbyvej 56, vil det være forslaget til de 65 private ungdomsboliger, jeg primært vil forholde mig til. - STØJ: Da vi bor med 2 vinduer ud mod Lyngbyvej, hvor der er et meget højt støjniveau, har vi et frirum med forholdsvis ro og stilhed mod og i vores gårdmiliø. Med mindst 65 unge ekstra beboere mod dette gårdmiliø vil støjniveauet utvivlsomt stige og freden være en saga blot. Om sommeren, vil det være et ekstra problem med støj fra gården, da vi sover med åbne vinduer ud mod gården. De hyggelige fredsommelige aftner vil også være truet. - BØRN og GÅRD: Vi har for nuværende et trygt legemiliø for foreningens børn og børnebørn. Gårdene er indrettet til at børnene kan lege frit, uden risiko for at forvilde sig ud på de meget trafikerede veje (Omøgade og Sejrøgade), fordi vi er meget opmærksomme på at lukke portene. Med 65 unge mennesker kan man ikke forvente, at dette vil blive overholdt/respekteret. Selvfølgelig skal vi som forældre selv passe på vores børn, men det udvikler børnene mere til selvstændige individer, hvis vi ikke "hænger" efter dem, når de leger frit. Med en udvidelse af vejen Kristineberg vil der komme endnu mere gennemkørende trafik, hvilket gør problemet med åbne porte endnu mere problematisk. - BIL- og CYKELPARKERING: Med så mange nye beboere vil presset på de eksisterende p-pladser, som i forvejen er for få, blive øget. Da unge mennesker gerne har en cykel, kan jeg forudse problemer med cykelparkering i vores dejlige gårde. Kort og godt: Jeg er IMOD lokalplanforslaget, som det foreligger. - FORSLAG: Det ville måske være en idé at få udlejet Omøgade 8 til fx. ældreboliger. Med venlig hilsen Ditte Krefeld, Lyngbyvej 56 2.tv.