Oprettet: 10. november 2016
Svarnummer:
7

Indsendt af

Flemming Petersen

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

Dette høringssvar skal ses som et supplement til to tidligere indsendte høringssvar. Kommentarerne i de tidligere høringssvar er fortsat gældende. Jeg vil foreslå, at den ny skøjtehal og dertil knyttede parkeringshus bliver lagt oppe ved siden af det hus, som bliver brugt til B93's tennishal. Dette vil også gøre, at trafik til og fra det nye Gasværkskvarter mere naturligt kan føres gennem 'Carl Nielsens Alle' og 'Ved Sporsløjfen'. Disse to gader kan ikke umiddelbart gøres bredere, end de er nu, og derfor er mit forslag -som også tidligere nævnt, at de gøres ensrettede, således at bilkørsel til Gasværkskvarteret går ad Carl Nielsens Alle, og bilkørsel fra Gasværkskvarteret går ad 'Ved Sporsløjfen'. Svendborggade bør gøres ensrettet (ligesom Sæbygade er), således at biler skal ad Nyborggade/Randersgade for at komme til Østerbrogade og Strandboulevarden. Dette vil også lette på trafikbelastningen i Strandboulevarden.