Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 2 - lokalplan 425-2

Vi skal bo tættere sammen i København. Det sætter et pres på det offentlige rum og på gaderne, fordi de skal kunne rumme flere mennesker. Derfor gælder det om, at trække på erfaringerne og se på, at byrummet i dag udvikler sig til en af de største platforme for samvær, udfoldelse, socialt og kulturelt liv og netværk. Byrummet bliver det sted, hvor borgerne vil være med til at bestemme en udvikling og generelt vokser behovet også for rum til samvær samt kreativ og fysisk udfoldelse. Det kræver også ordentlige faciliteter, og at nogen tør satse på denne del af byens udvikling. Bygningerne Voksfabrikken og også Baltic Hallen og “Bunkeren” er et af de få ‘overskudslandskaber’ tilbage i København, der har potentialet og beliggenheden (tæt på metro, indkøb, etc) til at skabe de levende og dynamiske byrum og indendørs rum med plads til kulturen, foreningslivet, folkeligheden, mangfoldigheden og kreativiteten. Satses der blot på boliger i området mellem Krimsvej og Amager Strandpark, så risikerer man ‘døde zoner’ i byen. Det bedste flow og liv i byen sikres ved såkaldt mixed-use – hvor der er en god blanding af erhverv, boliger, institutioner, kulturelle institutioner/tiltag og de gode byrum. Jeg kunne frygte en død by i området ved Krimsvej og Amager Strandvej, der kommer til at virke utryg at færdes i grundet ensartetheden i kun at bygge boliger. Der er ikke er meget variation i potentielt at bygge 75 % boliger. Hvis jeg har forstået lokalplanen rigtigt, så kunne det blive en mulighed at bygge ca. 75% boliger. Skab plads til de små entreprenører i gadeplan! Der skal være plads til keramikeren, bageren, de indiske krydderier, street food’, cykelhandleren, galleristen, idemageren og butikken, der sælger pakker med blomsterfrø. Hvorfor? Fordi det typisk er dem, de små kreative erhverv, (se bare på det tidligere PB43 projekt på Prags Boulevard), der helt af sig selv skaber aktiviteter og liv på gadeplan = INGEN DØD BY samt engagement blandt byens borgere. Inddrag borgerne, lokale aktører og lokale foreninger - de mangler altid steder, rum og plads og med deres engagement og kendskab til onrådets stedsspecifikke kvaliteter, ja så opnåes samskabelse og en stor ansvarsfølelse for området og projektet, som er helt afgørende for at få det til at rulle. København kunne ved at turde satse på et sådant projekt blive et forbillede for, hvordan man udnytter ‘overskudslandskaber’ på bæredygtig vis (i ordets brede forstand) ved at bruge allerede eksisterende kvaliteter i byen i stedet for at skrotte. Vi har brug for mangfoldigheden, variationen og kompleksiteten i vores by. Ensformigheden i gadebilledet trætter folk og gør dem stressede, ja det er endda videnskabeligt bevist. Mvh Mira M. Cordsen - urban formidling og analyse/Experience Ørestad