Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 2 - lokalplan 425-2

Oprettet: 15. oktober 2016
Svarnummer:
38

Indsendt af

Johnny Meyer

Virksomhed / organisation

Uni-Safe AS

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Virksomhedsstøj og boliger Som ejer af nabovirksomheden Uni-Safe A/S skal jeg venligst gøre opmærksom på de konflikter, der kan opstå mellem min virksomhedsdrift og boligbebyggelse direkte op til min virksomhed. Uni-Safe A/S har drevet virksomhed fra adressen siden 1970´erne og så længe Uni-Safe A/S driver virksomhed vil der være sædvanlig virksomhedsstøj fra virksomhedens almindelige drift. Det bemærkes også, at der ofte vil være kørsel og varetransport til og fra virksomheden med større lastbiler. Disse transporter kan også være aktuelle tidlig morgen, sent aften og om natten. Som det allerede er Kommunen bekendt kan vi heller ikke acceptere forringede tilkørselsforhold til virksomheden. I mange år har vi haft en skole som nabo på den ene side af vores virksomhed og har bl.a. af den årsag virksomhedens støjende del af aktiviteterne mod Baltic-Ejendommen (de nye planlagte boliger). Vi forventer, at der som minimum etableres alle de fornødne støjsikringer ved de nye boliger (hvis de opføres nu), herunder støjskærme, lydvinduer m.m. uden omkostninger og gener for Uni-Safe. Ligesom det forventes synliggjort for de kommende beboere, at der drives støjende virksomhed på vores adresse. Tilsvarende skal opmærksomheden henledes på, at den angivne bolig-tværvej ikke etableres, da vejen er beliggende på vores matrikel. Generelt kan vi ikke acceptere forringelser eller særlige påbud af nogen art - heller ikke økonomiske - når vi på vanlig vis driver vores virksomhed på adressen. Med venlig hilsen Johnny Meyer