Oprettet: 14. oktober 2016
Svarnummer:
4

Indsendt af

Jens Bierring

Virksomhed / organisation

arkitekt

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Det er rigtig godt at der arbejdes på at energirenovere vores gamle boligmasse og i 1990´erne kom der med Hedebykarréen og Hesterstaldskarréen nogle gode bud, hvor det især var introduktionen af en glasfacade mod gården med udestuer og altaner der gav nye bokvaliteter og mere lys til lejligheden samt at det sparede energi. Det viste forslag arbejder videre med de kvaliteter, men desværre har bygningen fået en ordentlig en på lampen! Det er en helt overdimensioneret tagetage, som vil virke skæmmende på både den bevaringsværdige bygning og i det omkringliggende kvarter, som er bl.a er præget af lave rækkehuse. Problemet er meget synligt i overgangen til den fine lave bebyggelse på Valmuevej. Derudover gør tremplen taget tungt mod gaden, samt at taget mangler elementer, der kunne gøre det levende såsom kviste, altaner, karnapper og lign. som også hæver bokvalitet såsom udsyn til omgivelserne helt i tråd med traditionen, når man indretter tagetager i brokvartersejendomme. Arkitektonisk vil projektet vinde betydeligt ved at få fjernet en etage, men det er der sikkert ikke økonomi til :) hvis den netop er lavet for at finansiere hele gildet! Hermed vil jeg gerne bakke lokaludvalget op i, at det er en ommer!