Oprettet: 12. oktober 2016
Svarnummer:
94

Indsendt af

Jacob Hingebjerg Hansen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Vi er en familie på 2, der netop er flyttet til Frederiks Brygge. Vi valgte at flytte til Teglværkshavnen, da vi så stort potentiale i områdets udvikling, og da vi så det som et oplagt sted at starte en familie i nærheden af byen. For at Teglværkshavnen ikke udvikler sig til livløst boligkvarter, er det essentielt at området kan tilbyde andet end blot boliger. En attraktiv bydel kræver skoler, institutioner, caféer, butikker og kulturelle tilbud. Det vil være i kommunens interesse at skabe et område der også om ti år består som en smuk og levende bydel og ikke en falmende boligblok. Vi vil derfor kraftigt opfordre kommunen til at holde fast i den oprindelige lokalplan og anvendelse for Pladehallen, da det er den oplagte mulighed for at give området de ovenstående tilbud.