Oprettet: 12. oktober 2016
Svarnummer:
75

Indsendt af

Asser H. Pelle

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Ang. Teglværkshavnen og omegn. Jeg er dybt foruroliget over, udvikligen i det nye Sydhavnen omkring Teglholmen, Frederiks Brygge m.v. Jeg er beboer på Frederiks Brygge og har det seneste stykke tid kunne følge med i, hvordan planerne for hele området bevæger sig længere og længere væk fra de visionære og flotte planer, der var originalt var for området: kulturelle aktivitetscentre, butikker, cafeér m.v. Blandt andet er planerne for min nabo, Pladehallerne, nu ved at blive skrottet, I dag tegner det nye Sydhavnen til at blive til døde boligkvarterer uden liv i fremtiden, fordi bygherrer løber fra deres planer og istedet kun opføre dyre, nybyggede lejligheder som skaber indkomst. De eneste, som kan ændre på dette er Københavns Kommune, og derfor vil jeg komme med en dybfølt og alvorlig opfordring til Kommunen om at tage områdets fremtid alvorligt. Lige nu runger situationen af et Ørestads-deja-vu, men jeg håber, at kommunen vil lære af erfaringerne med Ørestaden og lytte til eksperternes råd og beboernes ønsker. Ellers er jeg bange for at Sydhavnen ender som en fiasko alla Ørestaden, som ligger øde hen, hvor Fields opsluger alle muligheder for kulturliv og butiksmiljø. Vh. Asser Pelle, en bekymret beboer