Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 2 - lokalplan 425-2

Oprettet: 10. oktober 2016
Svarnummer:
29

Indsendt af

Gudrun og Ole Bønlykke Olsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Indsigelse mod tillæg nr.2 til lokalplan nr.425 Vi gør hermed indsigelse mod ovennævnte lokalplanstillæg. Forslaget afviger væsentligt fra den oprindelige lokalplan nr.425, og bryder fundamentalt med principperne i lokalplanen med grønne områder og blandning af nyt boligbyggeri og eksisterende erhvervsbyggeri. Byggefelt A - Baltic I lokalplan nr.425 fremgik bl.a, at det kommende byggeri på Baltic-grunden (byggefelt A) ville blive en ny bygning i 1 etage fra øst til max 2-3 etager mod vest, hvor der var planlagt publikumsorienteret erhverv. Byggefeltet ville også følge Baltic-bygningen i omfang og placering, hvilket vil sige at det grønne fælles byrum ud mod Strandvejen ville bevares. I henhold til lokalplanen (tegning 7) er en række træer anført som bevaringsværdige med ønsket om en grøn profil for området som helhed. I tillæg nr.2 er byggefeltet fremrykket mod Amager Strandvej, etagehøjden er ændret til 3-5 etager boliger ovenpå en halv hævet p-kælder, og med ventilationsudstyr på taget vil det snarest være tale om op imod et byggeri på 7 etager. Bygningen er med andre ord konverteret til et omfangsrigt boligkompleks i form af en hestesko. Begrundelsen for ændringsforslaget er, at ejeren – Arkitektgruppen – har fundet ud af, at man alligevel ikke kan om/viderebygge på den eksisterende bygning, da den er i for dårlig stand. Man må vel formode, at Arkitektgruppen undersøgte bygningens tilstand før de købte den ? Men hvis det er tilfældet at bygningen er i så dårlig stand har vi ingen indvendninger mod at den rives ned, og erstattes med en bygning på 1-2/3 etager, som angivet i den oprindelige lokalplan. Byggefelt C – Bunkeren Grundejeren for byggefelt C Bunkeren har, ligesom grundejeren for byggefelt A, anmodet om at opføre boliger (10 – 12 rækkehuse på 2 etager (+ tagterrasse ?) på byggefeltet. Disse rækkehus vil passe perfekt ind i den eksisterende rækkehusbebyggelse lige overfor bunkeren, og give et harmonisk og godt udemiljø til glæde for familier med små børn. Kommunen afviser ønsket, og fastholder at området må være forbeholdt erhverv, da ”boligkvoten” er brugt til udvidelse af beboelsen i byggefelt A Baltic. I tillæg nr.2 er der derfor planlagt en 5-etagers kontorbygning som erstatning for byggefelt C Bunkeren. Har kommunen/ grundejeren overhoved tænkt på, at bygningen vil stå midt i et boligområde hvor der kun er adgang via stillevej med mange familier med små børn, og at der er dårlige/ikke-eksisterende parkeringsmuligheder for et stort kontorkompleks ? Forslag Byggefelt A - Baltic. Hvis kommunen fastholder, at det skal være boliger: • giv kun tilladelse til et betydeligt mindre – og lavere - boligkompleks end forslag i tillæg 2. • overhold det oprindelige byggefelt med bevarelse af det grønne byrum med de bevaringsværdige træer. Byggefelt C – Bunkeren. • Gør brug af besparelsen af boligkvoten i byggefelt A til at give tilladelse til et rækkehus-byggeri. Der er plads til 10 – 12 rækkehuse på byggefelt C. Dette kan hentes ved nedbringelsen i byggefelt A