Oprettet: 5. oktober 2016
Svarnummer:
26

Indsendt af

Anne L. Rasmussen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Kære politikere i Københavns Kommune Vi får den by, som I ønsker. Længere er den jo egentlig ikke. Det er som bekend JER, der bestemmer. Og det var også jer, der i udbudsmaterialet og den oprindelige lokalplan stillede et meget klogt og ufravigeligt krav om, at hele hallen skulle bruges til kultur. Det er derfor egentligt ikke så svært. Eller det burde det ikke være. Så.... Vil I fremtidssikre en hel bydel? Altså sørge for, at den - ligesom man så dygtigt gør i Hamborg, Malmö og andre steder - kommer til at bestå af et naturligt og intelligent mix af tilbud. Herunder kultur. Eller skal den bare hjernedødt drænes for indhold? Hallå? Der er kommunalvalg næste år. Og Sydhavnen har rigtig mange vælgere, der allerede meget tydeligt har demonstreret, at de gerne stemmer imod flertallet. Vi kan sagtens huske. Også hvis I besinder jer. For så skal vi nok belønne de af jer, der har mandsmod, visioner og som vil noget med byen. Og som ikke bare lader sig skræmme af en enkelt entreprenør, drevet af egoistiske interesser. Så gør det!!! Og ikke kun for jeres egen skyld. Men for hele Københavns skyld. Vi befinder os i en af de aller største fremgangstider for København som by. Ikke mindst økonomisk. Vi og I har derfor alle muligheder for at gøre en forskel. Gå foran - og sikre, at vi ikke allerede om nogle få år ærgrer os. Men tværtimod, at man om 50-100 år ser tilbage og siger: YES !!!!! - de gjorde det sgu. At der var nogle politikere, som gav mening til det demokratisk-valgte styre. Jeg tror faktisk godt I kan. Og vil. Ikke mindst når I ved, at alle som én i hele København vil bifalde det (på nær altså en entreprenør eller to...). Og ja - I skal nok få massiv positiv omtale, når I stemmer den oprindelige lokalplan tilbage. Men det vigtigste er, at det også er det eneste rigtige at gøre. mvh Anne