Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 2 - lokalplan 425-2

Oprettet: 28. september 2016
Svarnummer:
15

Indsendt af

Anders Olesen

Virksomhed / organisation

Nej til ændring af byggehøjder og ændring af bolig/erhverv.

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Ligesom I tillæg 1, så ønsker kommune og ejendomsspekulanter via tillæg 2, at ændre i lokalplanen for at tjene flere penge. Der bliver intet gjort for at udvikle området, så det bliver et dejligt sted at bo for borgerne. Der bliver ikke lagt vægt på de grønne områder, fællespladser, arkitektur og bæredygtighed. Jeres forslag til ændringer af lokalplanen gør på igen måde området bedre og mere attraktivt for os beboere. Vi ønsker, at I som kommune og politikere, som har vedtaget den originale Lokalplan, bibeholder de lovede byggehøjder, og bibeholder erhverv og bolig, hvor de oprindeligt var placeret. Folk har valgt at bosætte sig i København, stifte familie her og være en aktiv del af livet i det nye område ved Amager Strand/Krimsvej og i København. Her har boligkøberne på Krimsvej brugt utrolig lang tid på at gennemlæse lokalplaner og sikre sig at boligerne også var attraktive når området var færdig udviklet. INGEN BYGGERETTER i byggefelt A Arkitektgruppen som ejer byggefelt A / Baltic grunden, ejer ikke byggeretter til at opføre det ønskede byggeri. Det er derfor absurd, at kommunen nu går Arkitektgruppens ærinde for at få ændret en erhvervsbygning i 1 etage til bolig optil 5 etage, når Arkitektgruppen rent praktisk ikke kan opføre bygningen. Byrum J Ved den foreslående ændring om, at lave et stort hestesko-formet boligbyggerri i byggefelt A, og samtidig flytte bygningen mod stranden, så ødelægges Byrum J. Byrum J er i helhedsplanen tænkt som leg og sport, og som noget Filipskolen vil kunne bruge. Dette Byrum vil på ingen måde blive brugt på samme måde, hvis det flyttes ind i hesteskoen, som vil blive semi-private ”haver” med folks private altaner omkring. Hvorfor ønsker Kommunen nu, at opgive de planlagte byrum? Vi beder Jer folkevalgte politikere om, at varetage beboernes interesser og ikke lade ejendomsspekulanter ændre i lokalplanerne, så de kan bygge mere og højere, og tjene endnu flere penge. Ejendomsspekulanter er væk om 2 år, når lejlighederne er færdigbygget, og de er TOTALT ligeglade med hvordan Amager Strand og Krimsvej fremadrettet kommer til at fungere.