Høringssvar vedrørende Ved Amagerbanen Syd - Lokalplan nr. 544

Oprettet: 26. september 2016
Svarnummer:
49

Indsendt af

Birthe og Jørgen Rasmussen

Postnr.

2300

By

Kbh. S.,

Høringssvar

Høringssvar vedr. lokalplanforslag "Ved Amagerbanen Syd" Vores høringssvar er opdelt i 3 hovedpunkter som følger: 1): Disse høringer er et skuespil og en narresut over for borgerne i lokalsamfundet. 2): Måske bør disse høringer i fremtiden ændres, så kommunerne fremover får markant mindre magt i den bestemmende beslutningsproces. 3): Forslag til, at den højeste del af den nye bebyggelse lægges længst mod nord i planfeltet og derfra gradvis nedtrappes til lavere, og lavere bebyggelser i retning mod syd v/ Lergravstien. Ad 1): Nu skal vi igen i gang med disse hørings-skuespil, som alene er en gang narresut for borgerne. - Alt er jo i forvejen aftalt og clearet af mellem på den ene side grundejerne / investorerne - og på den anden side politikerne og embedsmændene i kommunen. Disse høringer svarer til, at medarbejderne på en arbejdsplads får medbestemmelse til, hvilken farve toiletpapiret på arbejdspladsen skal have. Gang på gang viser disse høringer, at kommunen i meget høj grad er meget mere interesseret i at betjene- og fremme grundejernes, investorernes og de store byggeselskabers interesser end, at varetage- og lytte til borgerne i lokalsamfundet. Hvorfor mon der er denne forskel ? Ad 2): Fremgangsmåden med disse høringer og den beslutningsproces, som finder sted i dag, bør markant ændres til en anden form, hvor borgerne i lokalsamfundet får en meget, meget større og bestemmende indflydelse end tilfældet er i dag - og omvendt, at kommunens tilsvarende mindskes. Et forslag kunne være, at kommunen alene fremsætter lokalplanforslag og igangsætter høringsprocessen - men ellers er uden bestemmende indflydelse. Og, at der nedsættes et råd af lokalsamfundets almindeligere borgere, samt fagfolk inden for arkitektur, byplanlægning m.fl., som gennemgår div. høringssvar og herefter bestemmer, hvad der skal nyde fremme - og hvad der skal afvises. Ad 3): Der har i forbindelse med lokalplanforslaget vedr. "Amagerbanen Syd" været afholdt flere borgermøder - og på alle borgermøderne har der været udtalt kritik af bebyggelsesprocenten på¨150 - endvidere har der været kritik af højden på byggerierne, hvor en del er på 7-etager eller op til 24 meter i højden. Disse kritikpunkter er helt overhørt. Et forlag er, at alt højt byggeri placeres helt tilbage i den nordligste del af plan-området. - Nærmere jf. bilag D helt tilbage til området, hvor feltet med nr. 3294 er placeret. (Samme felt og øvrige felter/numre ses også af skitsen på side 11 i lokalplanforslaget). Placeres alt højt byggeri helt mod nord, vil det ikke genere anden boligbebyggelse, idet det omkringliggende område da vil bestå af et industriområde og kontorbygninger. Med de højeste bebyggelser placeret helt mod nord i området for nr. 3294, kan bebyggelserne højder gradvis nedtrappes over felt nr. 3644 og videre i sydlig retning, så de laveste bebyggelser på max stueplan og 1. sal etableres i den sydligste ende af områderne Z og Y (nærmere ved felterne nr.ne 55d, 3432 og 4358). Hvis de højeste bebyggelser lægges helt mod nord - og de laveste bygninger placeres helt mod syd ved Lergravsstien og Øresund Strandpark, vil dette give mulighed for et meget større sol- og lysindfald i morgen, formiddags- og eftermiddagstimerne til stor set alle boliger i hele området. Hvis man derimod placerer de høje bygninger på op til 7-etager / 24 meters højde ved Lergravsstien og Øresund Parkvej, vil dette i stort omfang give store skyggevirkninger ind i området for "Amagerbanen Syd". Fra de forskellige grundejere og investorer vil der meget sandsynligt komme store protester over denne fordeling af højderne på byggerierne. De vil jo gerne bygge mest muligt til efterfølgende salg og dermed større fortjeneste. Men det er vel ikke noget kommunen skal tage hensyn til. - Det kommunen alene skal tage stilling- og hensyn til, det er, hvad der giver mest lys og luft ind til div. bebyggelser og boligområder - og ikke mindst, hvad der tjener borgerne og lokalsamfundet bedst. Kbh. d. 260916 Birthe og Jørgen Rasmussen Øresund Parkvej 3, 2300 Kbh. S..