Oprettet: 13. september 2016
Svarnummer:
50

Indsendt af

Live Nation Denmark

Virksomhed / organisation

Live Nation Denmark

Postnr.

1790

By

København V

Høringssvar

Høringssvar vedr. Forskrift for udendørs musikarrangementer. Københavns borgere har i Refshaleøen Øst en helt særlig mulighed for at opleve musikarrangementer med internationale musikere tæt på bykernen. Refshaleøens østlige del som plads for events og koncerter er unik i sin placering i et postindustrielt univers og er en unik ramme om store koncert- og festivaloplevelser i byrummet. Dette forstærkes af de fysiske rammer på pladsen: græsvolden og træer, som er lydabsorberende, samt at lydanlæg kan spille ud over vandet mod nordøst og ikke i retning mod naboer. Der er miljømæssige restriktioner i stort set resten af byen, og det er vigtigt for København som kulturel og musisk smeltedigel at have et åndehul, hvor koncerter og festivaler kan gennemføres uden restriktioner. En forringelse af de miljømæssige vilkår for Refshaleøen Øst kan betyde, at koncerter med store internationale navne samt festivaler vil blive yderst vanskelige at gennemføre. København vil dermed risikere at miste denne type arrangementer, og byens så rige og mangfoldige kulturliv vil blive fattigere. Refshaleøen har siden 2010 dannet rammen om COPENHELL festivalen, og i den senere år har også festivalen Distortion samt det Internationale Melodi Grand Prix fundet sted på Refshaleøen. Musikarrangementer af meget forskellig karakter, alle med rod i Hovedstagen og til stor glæde for mange forskellige typer mennesker. Flytning af denne type arrangementer væk fra København vil udgøre betydelige mistede indtægts- og prestigekilder og ikke mindst vil Københavnerne opleve et fattigere udbud af kvalitets kulturoplevelser. Live Nation Denmark 3525 4100 info@livenation.dk