Høringssvar vedrørende Forskrift for udendørs musikarrangementer

Høringssvar fra Københavns BeboerNetværk (KBN) vedr. ”Udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer” (Sagsnr: 2014-0229370) Resumé: I forhold til selvsamme retningslinjer for udendørs musikarrangementer vedtaget af Teknik- og Miljøforvaltningen i 2007 medfører det foreliggende udkast, at der vil blive afholdt endnu flere udendørsarrangementer med lydforstærket musik i byen på flere pladser. Beboerne udsættes for højere lydniveau i længere tid. Decibel-niveauerne og tidspunkterne for afslutningen af arrangementerne om aftenen overholder, hverken anbefalinger fra World Health Organisation (WHO) eller Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Dette er ikke acceptabelt for Københavns beboere. Mange lider allerede af stærkt forringet nattesøvn både direkte som følge af arrangementerne og i endnu højere grad af de mange andre aktiviteter, der affødes af disse. Flere kvarterer i København er blevet til en ‘partyzone’ og er ikke længere velegnet til beboelse. Kommunen bør derfor standse udstedelsen af tilladelser til flere arrangementer indtil en overordnet støjpolitik for København etableres. En støjpolitik, der er til gavn for beboerne. En støjpolitik der både kan og vil blive overholdt af myndighederne. Baggrund for høringssvar: For københavnerne er det en attraktion, at man kan bo tæt sammen med andre. Man har gennem tiden udviklet uskrevne regler for gensidig respekt, støjniveau og nabohensyn. Disse har fungeret rimeligt i København indtil for nogle få år siden, da det blev et politisk mål på Rådhuset, at der skulle ’være gang i København’: København skulle være en ’storby med kant’. Og det må erkendes, at der er kommet ’kant på’ i flere og store dele af byen. Så meget ’kant’, at det er gået over gevind. Mange af os kan ikke sove roligt om natten eller slappe af i vores egne boliger for al den støj der er fulgt med det, politikerne mente der skulle til for at skabe denne ’storby med kant’. Men hvad mener kommunens politiker egentligt med, at de ønsker ’en storby med kant’? Vi udfordrer politikerne og ønsker en konkret beskrivelse af, hvad dette mon indebærer. Der synes ikke at være grænser for, hvor langt Københavns politikere vil gå. For mange af os, der bor her, betyder det endnu mere larm, møg, samt besvær med trafik, og gør det i det hele taget vanskeligt at få et rimeligt hverdagsliv til at hænge sammen. Byen er noget vi skaber sammen. Vi mener derfor, at borgerne burde have været inddraget i denne proces på et langt tidligere tidspunkt. Men nu sker det altså, og Københavns BeboerNetværk (KBN), der som fælles fokus har byens ”urimelige støjniveau”, hilser diskussionen om, hvad der er rimeligt og ønsket i byen velkommen. Nuværende høring afslører efter vores mening kun én af toppene af isbjerget da det kun drejer sig om retningslinjer for udendørs musikarrangementer. Retningslinjer for disse er nødvendige, men de er ikke tilstrækkelige. Et af de måske største problemer med støjniveauerne i byen opstår faktisk som konsekvens af det stigende antal støjende godkendte events i byen: • Stigningen i forekomsten af ’fest i gaden’ (spontane- eller piratfester), der affødes af det store antal kommunalt godkendte events . • Forekomsten af partybusser, der kører larmende rundt i byen; private og cykeltaxier der kører rundt med boombokse, der brager ud med høj lyd; biler der kører rundt med reklamer for udstyr, der kan lejes til pop-up fester, der afholdes (uden tilladelse) i tunneller, parker, gader og andre steder; og • benyttelsen af de sociale medier til annoncering af tid og sted for piratfesterne. Tilsammen har disse ting alle medvirket til, at hyppigheden af ’festerne’ er blevet yderligere øget. Piratfester fortsætter tit længe efter eventenes ophør. Der er ingen i Kommunen, der påtager sig det overordnede ansvar for problemet. At der ikke bliver gjort noget videre ved dette, synes at have den effekt blandt deltagerne i piratfesterne, at der ingen grænser er for, hvor højt og hvor længe der må støjes i det offentlige rum. Dette medvirker til, at festdeltagerne opfatter deres støjende adfærd som mere eller mindre legal. Parker og andre grønne arealer er skabt for at københavnerne kan komme ud i naturen og få luft og sol: De er altså skabt til rekreation – ikke irritation. Men efterhånden kan man sjældent stole på, at det rent faktisk er muligt at finde et roligt sted at være i de offentlige parker og grønne arealer. Kommunen kan have givet tilladelse til en event – der yderst sjældent har været annonceret – og/eller der er gang i private boombokse, som spiller så højt, at det kan høres i miles omkreds. Man kan undres over, at der er så megen fokus på trafikstøj og dens skadelige virkning, når der samtidig tillades støj fra andre musikarrangementer end de godkendte uden rimelig tilsyn og kontrol, samt støjen fra andre kilder såsom vandscootere og rundtursflyvere, der cirkler larmende rundt i timevis over byen. Støj er støj. Påvirkningen er helbredsmæssigt problematisk uanset kilden. De helbredsmæssige påvirkninger af længerevarende støj er alvorlige. Effekten af manglende ro i egen bolig, af manglende nattesøvn, af akkumuleret støj, er direkte helbredsmæssig skadeligt, fysisk såvel som mentalt. Det er dyrt med dårlig nattesøvn! Borgerne er uudhvilede, irriterede, mindre effektive på arbejde, bliver lettere syge og udvikler på sigt mere alvorlige sygdomme. Dette påvirker os alle, også økonomisk. Undersøgelser foretaget på DTU i 2016 om emnet viser at støjen i København udgør et reelt problem, der kan udgøre et væsentligt helbredsproblem for beboerne Jf. LBK 1202 (Sundhedsloven) kapitel 35 § 119 har Kommunalbestyrelsen ansvar for at varetage kommunens opgaver i forhold til borgerne for at skabe rammer for en sund levevis. I Københavns Kommune ligger ansvaret hos Sundheds- og Omsorgforvaltningen (SOU). SOU har som erklæret målsætning at København skal være en sund by – en af de sundeste i EU inden 2020 . Derfor skal der sættes ind over for bl.a. det store alkoholforbrug blandt unge, stofmisbruget, osv. Det er svært at se, hvordan det øgede antal events og arrangementer med dertil hørende ’festkultur’ gør det muligt. Vi kan derimod konstatere, at flere godkendte events (e.g. Distortion) er blevet et så attraktivt marked for salg af stoffer, at det tiltrækker bander, der slås om retten til at sælge stoffer. Forsøger man at klage over de nuværende problemer vedr. de urimelige støjniveauer i byen, bliver man som borger sendt fra forvaltning til forvaltning og mellem kommune og politi – og tilbage igen. Igen er der ingen i kommunen, der tager det overordnede ansvar. Man bliver til sidst henvist til politiet, som ikke har ressourcer nok. På denne baggrund, har KBN følgende indsigelser til ”Udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer” sagsnr. 2014-0229370: Antal af arrangementer og koncertsteder: Antallet af udendørs arrangementer godkendt af Københavns Teknik- og Miljøforvaltning (TMU) er steget fra ca. 2.000 i 2010 til 3.000 i 2014. Og det bliver ved med at stige. Heldigvis benytter ikke alle arrangementer lydforstærket musik. Når det foreliggende udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer sammenlignes med retningslinjerne etableret af TMU i 2007 ses følgende: Der inddrages 11 nye koncertsteder; der er 225 flere dage med koncerter (en stigning på 69%); og der er 5.250 flere dB(A) timer, hvor beboerne skal udsættes for (en stigning på 38%). Når der tre steder endelig skrues ned for lyden’ i 2016 er det ’kun’ med 5 dB(A). Imens dette tal er lille, er det dog en signifikant reduktion, idet decibelskalaen er logaritmisk. Tendenserne er klare: Der afholdes flere udendørs arrangementer med lydforstærket musik i byen på flere pladser og beboerne udsættes for højere lydniveau i længere tid. Lydniveauer og tidspunkter: Decibel-niveauerne er fortsat tilladt til imellem 60-70 dB(A). Dette stemmer fortsat ikke overens med, hverken Miljøstyrelsen eller Night Noise Guidelines fra World Health Organisation (WHO) udgivet i 2009. I en nylig skrivelse fra fhv. Miljøministeren Eva Kjer Hansen henvises til, at udgangspunktet tages i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Den vejledende grænseværdi er 40 dB alle dage imellem kl. 22 – 07 for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, og centerområder (bykerne). WHO anbefaler ikke alene at udendørs støj om natten skal begrænses til max. 40 dB, men også, at det er muligt at sove med et vindue på klem. Da støjgenerne opstår om sommeren, er dette yderst relevant at være opmærksom på ved udarbejdelsen af løsninger til at håndtere nattelivets gener. Sluttidspunkterne for arrangementerne er fortsat kl. 23 søndag – torsdag og kl. 24 fredag og lørdag (med tre undtagelser hvor kl. 22 gælder samtlige ugens dage) – for sent for mange borgere, der enten skal i skole eller på arbejde den næste dag. Hvorfor udviser Kommunen så lidt respekt for grænser, der er veletableret af eksperter og baseret på videnskabelig indsamlet data? Længste tilladte varighed for arrangementerne spænder fortsat fra 5-10 timer (med en undtagelse af et sted, hvor der angives 3 timer). Når det drejer sig om så mange sammenhængende timer med høj lyd, medtages også publikums transport tid til og fra arrangementet (i sig selv medfører dette også tit forstyrrelse af nattesøvnen når det sker i de sene nattetimer) i den tilladte varighed? Tages der højde for, at evt. lydprøver, der hyppigt foregår dagen inden selve arrangementet, også tæller med som eksponering på ’højt lydniveau kontoen’ i området? I forhold til retningslinjer fra 2007 er der ikke sket en forbedring set fra borgernes synsvinkel. Tværtom. Hvor langt vil kommunen gå? Det oplyses der intet om. Hvorfor og hvordan er det kunnet komme så vidt, uden at man har inddraget borgerne? Større præcision i forskriften: Der er efter vores mening flere steder i udkastet, hvor der er behov for større præcision i retningslinjerne. Forneden er nogle (få) eksempler. §3. Definitioner: ”Ved ”arrangør” menes den, der er ansvarlig for musikarrangementet i sin helhed.” og denne kan være en fysisk eller en juridisk person. Den/de reelle kontaktperson(er), der er ansvarlige og tilstede under afviklingen af arrangementet (hentydet til i §10, stk. 5) bør også defineres. Det bør gøres klart, at denne/disse person(er) skal være tilstede under afviklingen af hele arrangementet og være tilgængelige for beboerne til at kontakte såfremt der opleves problemer med støjniveauer under selve arrangementet. §4, Stk. 2 Musikarrangementer: ang. ”…når omfanget af musikafspilning kan sidestilles med koncerter.” Det er rigtigt godt, at forskriften har til hensigt, at samtlige arrangementer, hvorved der afspilles forstærket musik inkluderes. Dette skal gøres tydeligt. Bedst vil være at ændre titlen til eksempelvis ’Forskrift for udendørs arrangementer’ (altså undlade ’musik’). I det mindste kan flere typer af de påtænkte arrangementer udover det nævnte eksempel med sportsarrangementer inkluderes (f. eks. Street Food boder, m.m.). §6 Generelt: Antal af musikarrangementer. ’Musikarrangement’ er ikke defineret præcist. Skal det forstås sådan, at et musikarrangement er et enkeltstående event? Hvis det f. eks. er et arrangement, der afvikles over flere dage (f. eks. Jazz Festivalen), tælles det da som et enkelt arrangement eller med det antal gange der afspilles musik det pågældende sted? Uden denne klarhed, er det svært at overskue præcis, hvor stor en støjbelastning, der er tilladt på de forskellige koncertsteder. §7, stk. 2 Støj og krav til lydprøver: ”Støjgrænsen gælder ved den fra det pågældende musikarrangement mest støjbelastede bolig.” Hvordan afgøres, hvad den ’mest støjbelastede bolig’ er og hvordan måles støjens påvirkning der? Tit afhænger dette vel af vind og vejr der som bekendt er signifikant omskifteligt i Danmark og påvirker identiteten af den ’nærmeste nabo’. Sørger Kommunen for undersøgelserne, der danner baggrund for de endelige tilladte lydgrænser, der må benyttes ved de enkelte koncertsteder således at disse parametre er fastlagt inden der tillades afholdelse af koncerter? Bliver de udført professionelt af Center for Miljøbeskyttelse ved hvert koncertsted? Tages der højde for både lydstyrke og typen af musik der spilles; lydpåvirkning målt både ved jorden og ved de øverste etager i etagebolig ejendomme? Hvilke konkrete krav stilles der til arrangørerne for at sørge for at tilladte lydgrænser kan overholdes? Stilles der passende støjmålingsinstrumenter til låns af Kommunen med tilstrækkelig orientering om deres benyttelse? Ellers har arrangørerne ikke en ærlig chance for at kunne overholde lydgrænserne. Hvordan klager naboer hvis grænserne ikke overholdes (specielt relevant når støjpatruljen har fri)? Hvem i Kommunen er ansvarlig for overholdelsen af grænserne under afviklingen af arrangementerne – også udenfor fredag og lørdag når støjpatruljen har aftenvagt – og hvad er repressalierne når de ikke overholdes? §8 Krav til lydprøver før og under arrangementet: Er det realistisk, at Center for Miljøbeskyttelse har mandskab og kapacitet til at foretage de beskrevne undersøgelser der hentydes til i denne § for samtlige arrangementer – specielt når mange arrangementer foregår samtidigt, blot i forskellige bydele? §10 Naboorientering: Hvad er det seneste tilladte frist for annoncering af arrangementer (vi forslår 72 timer)? Tager Kommunen ansvar for skabe, vedligeholde og opdatere en borgervenlig hjemmeside dedikeret til ’Københavns Arrangementer’ således, at samtlige godkendte arrangementer annonceres online på en kalender? Naboerne til arrangementerne har et rimeligt krav på, nemt og overskueligt at kunne kende til sted, tid, og vilkår for arrangementer, tidsnok til at kunne tage de forhåndsregler, de personligt føler ønskelige/nødvendige. Både kopi af tilladelserne og kontakt information omtalt i §10, stk. 5 kan nemt opføres samtidigt på hjemmesiden i forbindelse med opdateringen af kalenderen. Erfaring viser, at når naboorientering er overladt til arrangørerne, efterleves det sjældent. DERFOR: - Indtil man i samråd med Københavns borgere, via borgerdemokratiet på åbne møder med borgerne (eksempelvis under den kommunale valgkampagne i 2017), og især med de beboere der er mest berørte af støj, har afklaret, hvad man ønsker/hvilken udvikling man ønsker med København - Indtil man har afstemt målsætningerne for byen og mulighed for opretholdelsen af de vedtagne retningslinjer koordineret med de andre involverede forvaltninger (Sundheds- og Omsorgsudvalg og Kultur- og Fritidsudvalg) samt politiet - Indtil man får nogle bedre og mere nuancerede målemetoder og udstyr, der også tager højde for støjens karakter, områdets beskaffenhed, mm. - Indtil man har fuld klarhed over følgevirkningerne, på alle niveauer, af det kommunalpolitikerne har sat i gang og nu vil fortsætte med at udvide anbefaler vi at kommunen: - tager de helbredmæssige konsekvenser og WHO’s anbefalinger alvorligt og indhenter mere viden fra eksperter på området; - ser på, hvordan man tackler problemet med nattestøj i store byer i udlandet og lader sig inspirere af hvordan andre byer håndterer udfordringen med afvikling af musik udendørs i det offentlige rum (Central Park NY, Berlin, London og Barcelona foreslås som gode eksempler); - tager den nødvendige overordnede debat med byens borgere om, hvad vi vil med København, og hvad en by er; - vedtager en støjpolitik, der primært tilgodeser byens borgere og sekundært arrangørerne – ikke omvendt som det nu forekommer at være tilfældet; - stopper den herskende udvidelse af tilladelser til udendørs arrangementer med forstærket lyd; - enten opkræver et depositum fra arrangøren/arrangørerne, inden der gives tilladelse til et arrangementet, eller uddeler væsentlige bøder ved enhver overskridelse af betingelserne i tilladelsen; - får det bagvedliggende ”apparat” kørt i stilling således at kontrol- og klage systemerne rent faktisk fungerer: tildeling af tilstrækkeligt mandskab til støjpatruljen samt udvidelse af arbejdstider, således at de kan agere når det er nødvendigt; etablerer let tilgængelige klageveje; i samarbejde med politiet, skilte med klare retningslinjer for adfærd i parkerne, så politiet kan skride ind om nødvendigt og håndhæve Ordensbekendtgørelsens §§ 3 og 8 (Uden klar skiltning er håndhævning af Ordensbekendtgørelsen §§`er problematisk på grund af deres vage formulering.); sørger for tildeling af flere ressourcer til politiet; og - tager ansvar overfor de unge; udviser en ”opdragende” effekt. Man bør vise vejen og gøre det trendy at opføre sig ordentligt, samt naturligt at respektere andre borgere. Vi er stadig rigtigt mange københavnere der har boet i byen inden den politisk agenda med at gøre København til en ’storby med kant’ blev erklæret. Vi holder af København og ønsker fortsat at bo her. København skal ikke være et frilandsmuseum, men vi har fået mere end nok af fest og ballede i byen. Vi ønsker København tilbage som en levende by, ikke som en partyzone. Københavns BeboerNetværk kan opfordre til, at kommunen i samarbejde med politiet arbejder med at sætte fokus på behovet for flere ”stille-arrangementer” og dermed behovet for en kulturforandring. Der er ikke altid brug for musik når vi mødes i det offentlige rum – vi har også brug for ro og rolige arrangementer. Elsebeth Cato, på vegne af Københavns BeboerNetværk (bestående af repræsentanter fra (i alfabetisk rækkefølge)): Beboere ved Christianshavn, Gammel Strand og Nørrebro Bryggen For Alle (Islands Brygge) Grønnegade Kvarters Beboerforening Indre By Lokaludvalg Miljøpunkt Nørrebro Netværket Frimands Kvarter i Indre By Nørrebro Lokaludvalg Nørre Kvarters Beboerforening Støjalarm København Københavns Beboernetværk arbejder tæt sammen med Miljøpunkt Indre By/ Christianshavn, som også er repræsenteret i gruppen ved deres bestyrelsesformand og leder. Høringssvar fra Københavns BeboerNetværk (KBN) vedr. ”Udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer” (Sagsnr: 2014-0229370) Resumé: I forhold til selvsamme retningslinjer for udendørs musikarrangementer vedtaget af Teknik- og Miljøforvaltningen i 2007 medfører det foreliggende udkast, at der vil blive afholdt endnu flere udendørsarrangementer med lydforstærket musik i byen på flere pladser. Beboerne udsættes for højere lydniveau i længere tid. Decibel-niveauerne og tidspunkterne for afslutningen af arrangementerne om aftenen overholder, hverken anbefalinger fra World Health Organisation (WHO) eller Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Dette er ikke acceptabelt for Københavns beboere. Mange lider allerede af stærkt forringet nattesøvn både direkte som følge af arrangementerne og i endnu højere grad af de mange andre aktiviteter, der affødes af disse. Flere kvarterer i København er blevet til en ‘partyzone’ og er ikke længere velegnet til beboelse. Kommunen bør derfor standse udstedelsen af tilladelser til flere arrangementer indtil en overordnet støjpolitik for København etableres. En støjpolitik, der er til gavn for beboerne. En støjpolitik der både kan og vil blive overholdt af myndighederne. Baggrund for høringssvar: For københavnerne er det en attraktion, at man kan bo tæt sammen med andre. Man har gennem tiden udviklet uskrevne regler for gensidig respekt, støjniveau og nabohensyn. Disse har fungeret rimeligt i København indtil for nogle få år siden, da det blev et politisk mål på Rådhuset, at der skulle ’være gang i København’: København skulle være en ’storby med kant’. Og det må erkendes, at der er kommet ’kant på’ i flere og store dele af byen. Så meget ’kant’, at det er gået over gevind. Mange af os kan ikke sove roligt om natten eller slappe af i vores egne boliger for al den støj der er fulgt med det, politikerne mente der skulle til for at skabe denne ’storby med kant’. Men hvad mener kommunens politiker egentligt med, at de ønsker ’en storby med kant’? Vi udfordrer politikerne og ønsker en konkret beskrivelse af, hvad dette mon indebærer. Der synes ikke at være grænser for, hvor langt Københavns politikere vil gå. For mange af os, der bor her, betyder det endnu mere larm, møg, samt besvær med trafik, og gør det i det hele taget vanskeligt at få et rimeligt hverdagsliv til at hænge sammen. Byen er noget vi skaber sammen. Vi mener derfor, at borgerne burde have været inddraget i denne proces på et langt tidligere tidspunkt. Men nu sker det altså, og Københavns BeboerNetværk (KBN), der som fælles fokus har byens ”urimelige støjniveau”, hilser diskussionen om, hvad der er rimeligt og ønsket i byen velkommen. Nuværende høring afslører efter vores mening kun én af toppene af isbjerget da det kun drejer sig om retningslinjer for udendørs musikarrangementer. Retningslinjer for disse er nødvendige, men de er ikke tilstrækkelige. Et af de måske største problemer med støjniveauerne i byen opstår faktisk som konsekvens af det stigende antal støjende godkendte events i byen: • Stigningen i forekomsten af ’fest i gaden’ (spontane- eller piratfester), der affødes af det store antal kommunalt godkendte events . • Forekomsten af partybusser, der kører larmende rundt i byen; private og cykeltaxier der kører rundt med boombokse, der brager ud med høj lyd; biler der kører rundt med reklamer for udstyr, der kan lejes til pop-up fester, der afholdes (uden tilladelse) i tunneller, parker, gader og andre steder; og • benyttelsen af de sociale medier til annoncering af tid og sted for piratfesterne. Tilsammen har disse ting alle medvirket til, at hyppigheden af ’festerne’ er blevet yderligere øget. Piratfester fortsætter tit længe efter eventenes ophør. Der er ingen i Kommunen, der påtager sig det overordnede ansvar for problemet. At der ikke bliver gjort noget videre ved dette, synes at have den effekt blandt deltagerne i piratfesterne, at der ingen grænser er for, hvor højt og hvor længe der må støjes i det offentlige rum. Dette medvirker til, at festdeltagerne opfatter deres støjende adfærd som mere eller mindre legal. Parker og andre grønne arealer er skabt for at københavnerne kan komme ud i naturen og få luft og sol: De er altså skabt til rekreation – ikke irritation. Men efterhånden kan man sjældent stole på, at det rent faktisk er muligt at finde et roligt sted at være i de offentlige parker og grønne arealer. Kommunen kan have givet tilladelse til en event – der yderst sjældent har været annonceret – og/eller der er gang i private boombokse, som spiller så højt, at det kan høres i miles omkreds. Man kan undres over, at der er så megen fokus på trafikstøj og dens skadelige virkning, når der samtidig tillades støj fra andre musikarrangementer end de godkendte uden rimelig tilsyn og kontrol, samt støjen fra andre kilder såsom vandscootere og rundtursflyvere, der cirkler larmende rundt i timevis over byen. Støj er støj. Påvirkningen er helbredsmæssigt problematisk uanset kilden. De helbredsmæssige påvirkninger af længerevarende støj er alvorlige. Effekten af manglende ro i egen bolig, af manglende nattesøvn, af akkumuleret støj, er direkte helbredsmæssig skadeligt, fysisk såvel som mentalt. Det er dyrt med dårlig nattesøvn! Borgerne er uudhvilede, irriterede, mindre effektive på arbejde, bliver lettere syge og udvikler på sigt mere alvorlige sygdomme. Dette påvirker os alle, også økonomisk. Undersøgelser foretaget på DTU i 2016 om emnet viser at støjen i København udgør et reelt problem, der kan udgøre et væsentligt helbredsproblem for beboerne Jf. LBK 1202 (Sundhedsloven) kapitel 35 § 119 har Kommunalbestyrelsen ansvar for at varetage kommunens opgaver i forhold til borgerne for at skabe rammer for en sund levevis. I Københavns Kommune ligger ansvaret hos Sundheds- og Omsorgforvaltningen (SOU). SOU har som erklæret målsætning at København skal være en sund by – en af de sundeste i EU inden 2020 . Derfor skal der sættes ind over for bl.a. det store alkoholforbrug blandt unge, stofmisbruget, osv. Det er svært at se, hvordan det øgede antal events og arrangementer med dertil hørende ’festkultur’ gør det muligt. Vi kan derimod konstatere, at flere godkendte events (e.g. Distortion) er blevet et så attraktivt marked for salg af stoffer, at det tiltrækker bander, der slås om retten til at sælge stoffer. Forsøger man at klage over de nuværende problemer vedr. de urimelige støjniveauer i byen, bliver man som borger sendt fra forvaltning til forvaltning og mellem kommune og politi – og tilbage igen. Igen er der ingen i kommunen, der tager det overordnede ansvar. Man bliver til sidst henvist til politiet, som ikke har ressourcer nok. På denne baggrund, har KBN følgende indsigelser til ”Udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer” sagsnr. 2014-0229370: Antal af arrangementer og koncertsteder: Antallet af udendørs arrangementer godkendt af Københavns Teknik- og Miljøforvaltning (TMU) er steget fra ca. 2.000 i 2010 til 3.000 i 2014. Og det bliver ved med at stige. Heldigvis benytter ikke alle arrangementer lydforstærket musik. Når det foreliggende udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer sammenlignes med retningslinjerne etableret af TMU i 2007 ses følgende: Der inddrages 11 nye koncertsteder; der er 225 flere dage med koncerter (en stigning på 69%); og der er 5.250 flere dB(A) timer, hvor beboerne skal udsættes for (en stigning på 38%). Når der tre steder endelig skrues ned for lyden’ i 2016 er det ’kun’ med 5 dB(A). Imens dette tal er lille, er det dog en signifikant reduktion, idet decibelskalaen er logaritmisk. Tendenserne er klare: Der afholdes flere udendørs arrangementer med lydforstærket musik i byen på flere pladser og beboerne udsættes for højere lydniveau i længere tid. Lydniveauer og tidspunkter: Decibel-niveauerne er fortsat tilladt til imellem 60-70 dB(A). Dette stemmer fortsat ikke overens med, hverken Miljøstyrelsen eller Night Noise Guidelines fra World Health Organisation (WHO) udgivet i 2009. I en nylig skrivelse fra fhv. Miljøministeren Eva Kjer Hansen henvises til, at udgangspunktet tages i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Den vejledende grænseværdi er 40 dB alle dage imellem kl. 22 – 07 for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, og centerområder (bykerne). WHO anbefaler ikke alene at udendørs støj om natten skal begrænses til max. 40 dB, men også, at det er muligt at sove med et vindue på klem. Da støjgenerne opstår om sommeren, er dette yderst relevant at være opmærksom på ved udarbejdelsen af løsninger til at håndtere nattelivets gener. Sluttidspunkterne for arrangementerne er fortsat kl. 23 søndag – torsdag og kl. 24 fredag og lørdag (med tre undtagelser hvor kl. 22 gælder samtlige ugens dage) – for sent for mange borgere, der enten skal i skole eller på arbejde den næste dag. Hvorfor udviser Kommunen så lidt respekt for grænser, der er veletableret af eksperter og baseret på videnskabelig indsamlet data? Længste tilladte varighed for arrangementerne spænder fortsat fra 5-10 timer (med en undtagelse af et sted, hvor der angives 3 timer). Når det drejer sig om så mange sammenhængende timer med høj lyd, medtages også publikums transport tid til og fra arrangementet (i sig selv medfører dette også tit forstyrrelse af nattesøvnen når det sker i de sene nattetimer) i den tilladte varighed? Tages der højde for, at evt. lydprøver, der hyppigt foregår dagen inden selve arrangementet, også tæller med som eksponering på ’højt lydniveau kontoen’ i området? I forhold til retningslinjer fra 2007 er der ikke sket en forbedring set fra borgernes synsvinkel. Tværtom. Hvor langt vil kommunen gå? Det oplyses der intet om. Hvorfor og hvordan er det kunnet komme så vidt, uden at man har inddraget borgerne? Større præcision i forskriften: Der er efter vores mening flere steder i udkastet, hvor der er behov for større præcision i retningslinjerne. Forneden er nogle (få) eksempler. §3. Definitioner: ”Ved ”arrangør” menes den, der er ansvarlig for musikarrangementet i sin helhed.” og denne kan være en fysisk eller en juridisk person. Den/de reelle kontaktperson(er), der er ansvarlige og tilstede under afviklingen af arrangementet (hentydet til i §10, stk. 5) bør også defineres. Det bør gøres klart, at denne/disse person(er) skal være tilstede under afviklingen af hele arrangementet og være tilgængelige for beboerne til at kontakte såfremt der opleves problemer med støjniveauer under selve arrangementet. §4, Stk. 2 Musikarrangementer: ang. ”…når omfanget af musikafspilning kan sidestilles med koncerter.” Det er rigtigt godt, at forskriften har til hensigt, at samtlige arrangementer, hvorved der afspilles forstærket musik inkluderes. Dette skal gøres tydeligt. Bedst vil være at ændre titlen til eksempelvis ’Forskrift for udendørs arrangementer’ (altså undlade ’musik’). I det mindste kan flere typer af de påtænkte arrangementer udover det nævnte eksempel med sportsarrangementer inkluderes (f. eks. Street Food boder, m.m.). §6 Generelt: Antal af musikarrangementer. ’Musikarrangement’ er ikke defineret præcist. Skal det forstås sådan, at et musikarrangement er et enkeltstående event? Hvis det f. eks. er et arrangement, der afvikles over flere dage (f. eks. Jazz Festivalen), tælles det da som et enkelt arrangement eller med det antal gange der afspilles musik det pågældende sted? Uden denne klarhed, er det svært at overskue præcis, hvor stor en støjbelastning, der er tilladt på de forskellige koncertsteder. §7, stk. 2 Støj og krav til lydprøver: ”Støjgrænsen gælder ved den fra det pågældende musikarrangement mest støjbelastede bolig.” Hvordan afgøres, hvad den ’mest støjbelastede bolig’ er og hvordan måles støjens påvirkning der? Tit afhænger dette vel af vind og vejr der som bekendt er signifikant omskifteligt i Danmark og påvirker identiteten af den ’nærmeste nabo’. Sørger Kommunen for undersøgelserne, der danner baggrund for de endelige tilladte lydgrænser, der må benyttes ved de enkelte koncertsteder således at disse parametre er fastlagt inden der tillades afholdelse af koncerter? Bliver de udført professionelt af Center for Miljøbeskyttelse ved hvert koncertsted? Tages der højde for både lydstyrke og typen af musik der spilles; lydpåvirkning målt både ved jorden og ved de øverste etager i etagebolig ejendomme? Hvilke konkrete krav stilles der til arrangørerne for at sørge for at tilladte lydgrænser kan overholdes? Stilles der passende støjmålingsinstrumenter til låns af Kommunen med tilstrækkelig orientering om deres benyttelse? Ellers har arrangørerne ikke en ærlig chance for at kunne overholde lydgrænserne. Hvordan klager naboer hvis grænserne ikke overholdes (specielt relevant når støjpatruljen har fri)? Hvem i Kommunen er ansvarlig for overholdelsen af grænserne under afviklingen af arrangementerne – også udenfor fredag og lørdag når støjpatruljen har aftenvagt – og hvad er repressalierne når de ikke overholdes? §8 Krav til lydprøver før og under arrangementet: Er det realistisk, at Center for Miljøbeskyttelse har mandskab og kapacitet til at foretage de beskrevne undersøgelser der hentydes til i denne § for samtlige arrangementer – specielt når mange arrangementer foregår samtidigt, blot i forskellige bydele? §10 Naboorientering: Hvad er det seneste tilladte frist for annoncering af arrangementer (vi forslår 72 timer)? Tager Kommunen ansvar for skabe, vedligeholde og opdatere en borgervenlig hjemmeside dedikeret til ’Københavns Arrangementer’ således, at samtlige godkendte arrangementer annonceres online på en kalender? Naboerne til arrangementerne har et rimeligt krav på, nemt og overskueligt at kunne kende til sted, tid, og vilkår for arrangementer, tidsnok til at kunne tage de forhåndsregler, de personligt føler ønskelige/nødvendige. Både kopi af tilladelserne og kontakt information omtalt i §10, stk. 5 kan nemt opføres samtidigt på hjemmesiden i forbindelse med opdateringen af kalenderen. Erfaring viser, at når naboorientering er overladt til arrangørerne, efterleves det sjældent. DERFOR: - Indtil man i samråd med Københavns borgere, via borgerdemokratiet på åbne møder med borgerne (eksempelvis under den kommunale valgkampagne i 2017), og især med de beboere der er mest berørte af støj, har afklaret, hvad man ønsker/hvilken udvikling man ønsker med København - Indtil man har afstemt målsætningerne for byen og mulighed for opretholdelsen af de vedtagne retningslinjer koordineret med de andre involverede forvaltninger (Sundheds- og Omsorgsudvalg og Kultur- og Fritidsudvalg) samt politiet - Indtil man får nogle bedre og mere nuancerede målemetoder og udstyr, der også tager højde for støjens karakter, områdets beskaffenhed, mm. - Indtil man har fuld klarhed over følgevirkningerne, på alle niveauer, af det kommunalpolitikerne har sat i gang og nu vil fortsætte med at udvide anbefaler vi at kommunen: - tager de helbredmæssige konsekvenser og WHO’s anbefalinger alvorligt og indhenter mere viden fra eksperter på området; - ser på, hvordan man tackler problemet med nattestøj i store byer i udlandet og lader sig inspirere af hvordan andre byer håndterer udfordringen med afvikling af musik udendørs i det offentlige rum (Central Park NY, Berlin, London og Barcelona foreslås som gode eksempler); - tager den nødvendige overordnede debat med byens borgere om, hvad vi vil med København, og hvad en by er; - vedtager en støjpolitik, der primært tilgodeser byens borgere og sekundært arrangørerne – ikke omvendt som det nu forekommer at være tilfældet; - stopper den herskende udvidelse af tilladelser til udendørs arrangementer med forstærket lyd; - enten opkræver et depositum fra arrangøren/arrangørerne, inden der gives tilladelse til et arrangementet, eller uddeler væsentlige bøder ved enhver overskridelse af betingelserne i tilladelsen; - får det bagvedliggende ”apparat” kørt i stilling således at kontrol- og klage systemerne rent faktisk fungerer: tildeling af tilstrækkeligt mandskab til støjpatruljen samt udvidelse af arbejdstider, således at de kan agere når det er nødvendigt; etablerer let tilgængelige klageveje; i samarbejde med politiet, skilte med klare retningslinjer for adfærd i parkerne, så politiet kan skride ind om nødvendigt og håndhæve Ordensbekendtgørelsens §§ 3 og 8 (Uden klar skiltning er håndhævning af Ordensbekendtgørelsen §§`er problematisk på grund af deres vage formulering.); sørger for tildeling af flere ressourcer til politiet; og - tager ansvar overfor de unge; udviser en ”opdragende” effekt. Man bør vise vejen og gøre det trendy at opføre sig ordentligt, samt naturligt at respektere andre borgere. Vi er stadig rigtigt mange københavnere der har boet i byen inden den politisk agenda med at gøre København til en ’storby med kant’ blev erklæret. Vi holder af København og ønsker fortsat at bo her. København skal ikke være et frilandsmuseum, men vi har fået mere end nok af fest og ballede i byen. Vi ønsker København tilbage som en levende by, ikke som en partyzone. Københavns BeboerNetværk kan opfordre til, at kommunen i samarbejde med politiet arbejder med at sætte fokus på behovet for flere ”stille-arrangementer” og dermed behovet for en kulturforandring. Der er ikke altid brug for musik når vi mødes i det offentlige rum – vi har også brug for ro og rolige arrangementer. Elsebeth Cato, på vegne af Københavns BeboerNetværk (bestående af repræsentanter fra (i alfabetisk rækkefølge)): Beboere ved Christianshavn, Gammel Strand og Nørrebro Bryggen For Alle (Islands Brygge) Grønnegade Kvarters Beboerforening Indre By Lokaludvalg Miljøpunkt Nørrebro Netværket Frimands Kvarter i Indre By Nørrebro Lokaludvalg Nørre Kvarters Beboerforening Støjalarm København Københavns Beboernetværk arbejder tæt sammen med Miljøpunkt Indre By/ Christianshavn, som også er repræsenteret i gruppen ved deres bestyrelsesformand og leder. Høringssvar fra Københavns BeboerNetværk (KBN) vedr. ”Udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer” (Sagsnr: 2014-0229370) Resumé: I forhold til selvsamme retningslinjer for udendørs musikarrangementer vedtaget af Teknik- og Miljøforvaltningen i 2007 medfører det foreliggende udkast, at der vil blive afholdt endnu flere udendørsarrangementer med lydforstærket musik i byen på flere pladser. Beboerne udsættes for højere lydniveau i længere tid. Decibel-niveauerne og tidspunkterne for afslutningen af arrangementerne om aftenen overholder, hverken anbefalinger fra World Health Organisation (WHO) eller Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Dette er ikke acceptabelt for Københavns beboere. Mange lider allerede af stærkt forringet nattesøvn både direkte som følge af arrangementerne og i endnu højere grad af de mange andre aktiviteter, der affødes af disse. Flere kvarterer i København er blevet til en ‘partyzone’ og er ikke længere velegnet til beboelse. Kommunen bør derfor standse udstedelsen af tilladelser til flere arrangementer indtil en overordnet støjpolitik for København etableres. En støjpolitik, der er til gavn for beboerne. En støjpolitik der både kan og vil blive overholdt af myndighederne. Baggrund for høringssvar: For københavnerne er det en attraktion, at man kan bo tæt sammen med andre. Man har gennem tiden udviklet uskrevne regler for gensidig respekt, støjniveau og nabohensyn. Disse har fungeret rimeligt i København indtil for nogle få år siden, da det blev et politisk mål på Rådhuset, at der skulle ’være gang i København’: København skulle være en ’storby med kant’. Og det må erkendes, at der er kommet ’kant på’ i flere og store dele af byen. Så meget ’kant’, at det er gået over gevind. Mange af os kan ikke sove roligt om natten eller slappe af i vores egne boliger for al den støj der er fulgt med det, politikerne mente der skulle til for at skabe denne ’storby med kant’. Men hvad mener kommunens politiker egentligt med, at de ønsker ’en storby med kant’? Vi udfordrer politikerne og ønsker en konkret beskrivelse af, hvad dette mon indebærer. Der synes ikke at være grænser for, hvor langt Københavns politikere vil gå. For mange af os, der bor her, betyder det endnu mere larm, møg, samt besvær med trafik, og gør det i det hele taget vanskeligt at få et rimeligt hverdagsliv til at hænge sammen. Byen er noget vi skaber sammen. Vi mener derfor, at borgerne burde have været inddraget i denne proces på et langt tidligere tidspunkt. Men nu sker det altså, og Københavns BeboerNetværk (KBN), der som fælles fokus har byens ”urimelige støjniveau”, hilser diskussionen om, hvad der er rimeligt og ønsket i byen velkommen. Nuværende høring afslører efter vores mening kun én af toppene af isbjerget da det kun drejer sig om retningslinjer for udendørs musikarrangementer. Retningslinjer for disse er nødvendige, men de er ikke tilstrækkelige. Et af de måske største problemer med støjniveauerne i byen opstår faktisk som konsekvens af det stigende antal støjende godkendte events i byen: • Stigningen i forekomsten af ’fest i gaden’ (spontane- eller piratfester), der affødes af det store antal kommunalt godkendte events . • Forekomsten af partybusser, der kører larmende rundt i byen; private og cykeltaxier der kører rundt med boombokse, der brager ud med høj lyd; biler der kører rundt med reklamer for udstyr, der kan lejes til pop-up fester, der afholdes (uden tilladelse) i tunneller, parker, gader og andre steder; og • benyttelsen af de sociale medier til annoncering af tid og sted for piratfesterne. Tilsammen har disse ting alle medvirket til, at hyppigheden af ’festerne’ er blevet yderligere øget. Piratfester fortsætter tit længe efter eventenes ophør. Der er ingen i Kommunen, der påtager sig det overordnede ansvar for problemet. At der ikke bliver gjort noget videre ved dette, synes at have den effekt blandt deltagerne i piratfesterne, at der ingen grænser er for, hvor højt og hvor længe der må støjes i det offentlige rum. Dette medvirker til, at festdeltagerne opfatter deres støjende adfærd som mere eller mindre legal. Parker og andre grønne arealer er skabt for at københavnerne kan komme ud i naturen og få luft og sol: De er altså skabt til rekreation – ikke irritation. Men efterhånden kan man sjældent stole på, at det rent faktisk er muligt at finde et roligt sted at være i de offentlige parker og grønne arealer. Kommunen kan have givet tilladelse til en event – der yderst sjældent har været annonceret – og/eller der er gang i private boombokse, som spiller så højt, at det kan høres i miles omkreds. Man kan undres over, at der er så megen fokus på trafikstøj og dens skadelige virkning, når der samtidig tillades støj fra andre musikarrangementer end de godkendte uden rimelig tilsyn og kontrol, samt støjen fra andre kilder såsom vandscootere og rundtursflyvere, der cirkler larmende rundt i timevis over byen. Støj er støj. Påvirkningen er helbredsmæssigt problematisk uanset kilden. De helbredsmæssige påvirkninger af længerevarende støj er alvorlige. Effekten af manglende ro i egen bolig, af manglende nattesøvn, af akkumuleret støj, er direkte helbredsmæssig skadeligt, fysisk såvel som mentalt. Det er dyrt med dårlig nattesøvn! Borgerne er uudhvilede, irriterede, mindre effektive på arbejde, bliver lettere syge og udvikler på sigt mere alvorlige sygdomme. Dette påvirker os alle, også økonomisk. Undersøgelser foretaget på DTU i 2016 om emnet viser at støjen i København udgør et reelt problem, der kan udgøre et væsentligt helbredsproblem for beboerne Jf. LBK 1202 (Sundhedsloven) kapitel 35 § 119 har Kommunalbestyrelsen ansvar for at varetage kommunens opgaver i forhold til borgerne for at skabe rammer for en sund levevis. I Københavns Kommune ligger ansvaret hos Sundheds- og Omsorgforvaltningen (SOU). SOU har som erklæret målsætning at København skal være en sund by – en af de sundeste i EU inden 2020 . Derfor skal der sættes ind over for bl.a. det store alkoholforbrug blandt unge, stofmisbruget, osv. Det er svært at se, hvordan det øgede antal events og arrangementer med dertil hørende ’festkultur’ gør det muligt. Vi kan derimod konstatere, at flere godkendte events (e.g. Distortion) er blevet et så attraktivt marked for salg af stoffer, at det tiltrækker bander, der slås om retten til at sælge stoffer. Forsøger man at klage over de nuværende problemer vedr. de urimelige støjniveauer i byen, bliver man som borger sendt fra forvaltning til forvaltning og mellem kommune og politi – og tilbage igen. Igen er der ingen i kommunen, der tager det overordnede ansvar. Man bliver til sidst henvist til politiet, som ikke har ressourcer nok. På denne baggrund, har KBN følgende indsigelser til ”Udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer” sagsnr. 2014-0229370: Antal af arrangementer og koncertsteder: Antallet af udendørs arrangementer godkendt af Københavns Teknik- og Miljøforvaltning (TMU) er steget fra ca. 2.000 i 2010 til 3.000 i 2014. Og det bliver ved med at stige. Heldigvis benytter ikke alle arrangementer lydforstærket musik. Når det foreliggende udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer sammenlignes med retningslinjerne etableret af TMU i 2007 ses følgende: Der inddrages 11 nye koncertsteder; der er 225 flere dage med koncerter (en stigning på 69%); og der er 5.250 flere dB(A) timer, hvor beboerne skal udsættes for (en stigning på 38%). Når der tre steder endelig skrues ned for lyden’ i 2016 er det ’kun’ med 5 dB(A). Imens dette tal er lille, er det dog en signifikant reduktion, idet decibelskalaen er logaritmisk. Tendenserne er klare: Der afholdes flere udendørs arrangementer med lydforstærket musik i byen på flere pladser og beboerne udsættes for højere lydniveau i længere tid. Lydniveauer og tidspunkter: Decibel-niveauerne er fortsat tilladt til imellem 60-70 dB(A). Dette stemmer fortsat ikke overens med, hverken Miljøstyrelsen eller Night Noise Guidelines fra World Health Organisation (WHO) udgivet i 2009. I en nylig skrivelse fra fhv. Miljøministeren Eva Kjer Hansen henvises til, at udgangspunktet tages i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Den vejledende grænseværdi er 40 dB alle dage imellem kl. 22 – 07 for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, og centerområder (bykerne). WHO anbefaler ikke alene at udendørs støj om natten skal begrænses til max. 40 dB, men også, at det er muligt at sove med et vindue på klem. Da støjgenerne opstår om sommeren, er dette yderst relevant at være opmærksom på ved udarbejdelsen af løsninger til at håndtere nattelivets gener. Sluttidspunkterne for arrangementerne er fortsat kl. 23 søndag – torsdag og kl. 24 fredag og lørdag (med tre undtagelser hvor kl. 22 gælder samtlige ugens dage) – for sent for mange borgere, der enten skal i skole eller på arbejde den næste dag. Hvorfor udviser Kommunen så lidt respekt for grænser, der er veletableret af eksperter og baseret på videnskabelig indsamlet data? Længste tilladte varighed for arrangementerne spænder fortsat fra 5-10 timer (med en undtagelse af et sted, hvor der angives 3 timer). Når det drejer sig om så mange sammenhængende timer med høj lyd, medtages også publikums transport tid til og fra arrangementet (i sig selv medfører dette også tit forstyrrelse af nattesøvnen når det sker i de sene nattetimer) i den tilladte varighed? Tages der højde for, at evt. lydprøver, der hyppigt foregår dagen inden selve arrangementet, også tæller med som eksponering på ’højt lydniveau kontoen’ i området? I forhold til retningslinjer fra 2007 er der ikke sket en forbedring set fra borgernes synsvinkel. Tværtom. Hvor langt vil kommunen gå? Det oplyses der intet om. Hvorfor og hvordan er det kunnet komme så vidt, uden at man har inddraget borgerne? Større præcision i forskriften: Der er efter vores mening flere steder i udkastet, hvor der er behov for større præcision i retningslinjerne. Forneden er nogle (få) eksempler. §3. Definitioner: ”Ved ”arrangør” menes den, der er ansvarlig for musikarrangementet i sin helhed.” og denne kan være en fysisk eller en juridisk person. Den/de reelle kontaktperson(er), der er ansvarlige og tilstede under afviklingen af arrangementet (hentydet til i §10, stk. 5) bør også defineres. Det bør gøres klart, at denne/disse person(er) skal være tilstede under afviklingen af hele arrangementet og være tilgængelige for beboerne til at kontakte såfremt der opleves problemer med støjniveauer under selve arrangementet. §4, Stk. 2 Musikarrangementer: ang. ”…når omfanget af musikafspilning kan sidestilles med koncerter.” Det er rigtigt godt, at forskriften har til hensigt, at samtlige arrangementer, hvorved der afspilles forstærket musik inkluderes. Dette skal gøres tydeligt. Bedst vil være at ændre titlen til eksempelvis ’Forskrift for udendørs arrangementer’ (altså undlade ’musik’). I det mindste kan flere typer af de påtænkte arrangementer udover det nævnte eksempel med sportsarrangementer inkluderes (f. eks. Street Food boder, m.m.). §6 Generelt: Antal af musikarrangementer. ’Musikarrangement’ er ikke defineret præcist. Skal det forstås sådan, at et musikarrangement er et enkeltstående event? Hvis det f. eks. er et arrangement, der afvikles over flere dage (f. eks. Jazz Festivalen), tælles det da som et enkelt arrangement eller med det antal gange der afspilles musik det pågældende sted? Uden denne klarhed, er det svært at overskue præcis, hvor stor en støjbelastning, der er tilladt på de forskellige koncertsteder. §7, stk. 2 Støj og krav til lydprøver: ”Støjgrænsen gælder ved den fra det pågældende musikarrangement mest støjbelastede bolig.” Hvordan afgøres, hvad den ’mest støjbelastede bolig’ er og hvordan måles støjens påvirkning der? Tit afhænger dette vel af vind og vejr der som bekendt er signifikant omskifteligt i Danmark og påvirker identiteten af den ’nærmeste nabo’. Sørger Kommunen for undersøgelserne, der danner baggrund for de endelige tilladte lydgrænser, der må benyttes ved de enkelte koncertsteder således at disse parametre er fastlagt inden der tillades afholdelse af koncerter? Bliver de udført professionelt af Center for Miljøbeskyttelse ved hvert koncertsted? Tages der højde for både lydstyrke og typen af musik der spilles; lydpåvirkning målt både ved jorden og ved de øverste etager i etagebolig ejendomme? Hvilke konkrete krav stilles der til arrangørerne for at sørge for at tilladte lydgrænser kan overholdes? Stilles der passende støjmålingsinstrumenter til låns af Kommunen med tilstrækkelig orientering om deres benyttelse? Ellers har arrangørerne ikke en ærlig chance for at kunne overholde lydgrænserne. Hvordan klager naboer hvis grænserne ikke overholdes (specielt relevant når støjpatruljen har fri)? Hvem i Kommunen er ansvarlig for overholdelsen af grænserne under afviklingen af arrangementerne – også udenfor fredag og lørdag når støjpatruljen har aftenvagt – og hvad er repressalierne når de ikke overholdes? §8 Krav til lydprøver før og under arrangementet: Er det realistisk, at Center for Miljøbeskyttelse har mandskab og kapacitet til at foretage de beskrevne undersøgelser der hentydes til i denne § for samtlige arrangementer – specielt når mange arrangementer foregår samtidigt, blot i forskellige bydele? §10 Naboorientering: Hvad er det seneste tilladte frist for annoncering af arrangementer (vi forslår 72 timer)? Tager Kommunen ansvar for skabe, vedligeholde og opdatere en borgervenlig hjemmeside dedikeret til ’Københavns Arrangementer’ således, at samtlige godkendte arrangementer annonceres online på en kalender? Naboerne til arrangementerne har et rimeligt krav på, nemt og overskueligt at kunne kende til sted, tid, og vilkår for arrangementer, tidsnok til at kunne tage de forhåndsregler, de personligt føler ønskelige/nødvendige. Både kopi af tilladelserne og kontakt information omtalt i §10, stk. 5 kan nemt opføres samtidigt på hjemmesiden i forbindelse med opdateringen af kalenderen. Erfaring viser, at når naboorientering er overladt til arrangørerne, efterleves det sjældent. DERFOR: - Indtil man i samråd med Københavns borgere, via borgerdemokratiet på åbne møder med borgerne (eksempelvis under den kommunale valgkampagne i 2017), og især med de beboere der er mest berørte af støj, har afklaret, hvad man ønsker/hvilken udvikling man ønsker med København - Indtil man har afstemt målsætningerne for byen og mulighed for opretholdelsen af de vedtagne retningslinjer koordineret med de andre involverede forvaltninger (Sundheds- og Omsorgsudvalg og Kultur- og Fritidsudvalg) samt politiet - Indtil man får nogle bedre og mere nuancerede målemetoder og udstyr, der også tager højde for støjens karakter, områdets beskaffenhed, mm. - Indtil man har fuld klarhed over følgevirkningerne, på alle niveauer, af det kommunalpolitikerne har sat i gang og nu vil fortsætte med at udvide anbefaler vi at kommunen: - tager de helbredmæssige konsekvenser og WHO’s anbefalinger alvorligt og indhenter mere viden fra eksperter på området; - ser på, hvordan man tackler problemet med nattestøj i store byer i udlandet og lader sig inspirere af hvordan andre byer håndterer udfordringen med afvikling af musik udendørs i det offentlige rum (Central Park NY, Berlin, London og Barcelona foreslås som gode eksempler); - tager den nødvendige overordnede debat med byens borgere om, hvad vi vil med København, og hvad en by er; - vedtager en støjpolitik, der primært tilgodeser byens borgere og sekundært arrangørerne – ikke omvendt som det nu forekommer at være tilfældet; - stopper den herskende udvidelse af tilladelser til udendørs arrangementer med forstærket lyd; - enten opkræver et depositum fra arrangøren/arrangørerne, inden der gives tilladelse til et arrangementet, eller uddeler væsentlige bøder ved enhver overskridelse af betingelserne i tilladelsen; - får det bagvedliggende ”apparat” kørt i stilling således at kontrol- og klage systemerne rent faktisk fungerer: tildeling af tilstrækkeligt mandskab til støjpatruljen samt udvidelse af arbejdstider, således at de kan agere når det er nødvendigt; etablerer let tilgængelige klageveje; i samarbejde med politiet, skilte med klare retningslinjer for adfærd i parkerne, så politiet kan skride ind om nødvendigt og håndhæve Ordensbekendtgørelsens §§ 3 og 8 (Uden klar skiltning er håndhævning af Ordensbekendtgørelsen §§`er problematisk på grund af deres vage formulering.); sørger for tildeling af flere ressourcer til politiet; og - tager ansvar overfor de unge; udviser en ”opdragende” effekt. Man bør vise vejen og gøre det trendy at opføre sig ordentligt, samt naturligt at respektere andre borgere. Vi er stadig rigtigt mange københavnere der har boet i byen inden den politisk agenda med at gøre København til en ’storby med kant’ blev erklæret. Vi holder af København og ønsker fortsat at bo her. København skal ikke være et frilandsmuseum, men vi har fået mere end nok af fest og ballede i byen. Vi ønsker København tilbage som en levende by, ikke som en partyzone. Københavns BeboerNetværk kan opfordre til, at kommunen i samarbejde med politiet arbejder med at sætte fokus på behovet for flere ”stille-arrangementer” og dermed behovet for en kulturforandring. Der er ikke altid brug for musik når vi mødes i det offentlige rum – vi har også brug for ro og rolige arrangementer. Elsebeth Cato, på vegne af Københavns BeboerNetværk (bestående af repræsentanter fra (i alfabetisk rækkefølge)): Beboere ved Christianshavn, Gammel Strand og Nørrebro Bryggen For Alle (Islands Brygge) Grønnegade Kvarters Beboerforening Indre By Lokaludvalg Miljøpunkt Nørrebro Netværket Frimands Kvarter i Indre By Nørrebro Lokaludvalg Nørre Kvarters Beboerforening Støjalarm København Københavns Beboernetværk arbejder tæt sammen med Miljøpunkt Indre By/ Christianshavn, som også er repræsenteret i gruppen ved deres bestyrelsesformand og leder. Høringssvar fra Københavns BeboerNetværk (KBN) vedr. ”Udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer” (Sagsnr: 2014-0229370) Resumé: I forhold til selvsamme retningslinjer for udendørs musikarrangementer vedtaget af Teknik- og Miljøforvaltningen i 2007 medfører det foreliggende udkast, at der vil blive afholdt endnu flere udendørsarrangementer med lydforstærket musik i byen på flere pladser. Beboerne udsættes for højere lydniveau i længere tid. Decibel-niveauerne og tidspunkterne for afslutningen af arrangementerne om aftenen overholder, hverken anbefalinger fra World Health Organisation (WHO) eller Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Dette er ikke acceptabelt for Københavns beboere. Mange lider allerede af stærkt forringet nattesøvn både direkte som følge af arrangementerne og i endnu højere grad af de mange andre aktiviteter, der affødes af disse. Flere kvarterer i København er blevet til en ‘partyzone’ og er ikke længere velegnet til beboelse. Kommunen bør derfor standse udstedelsen af tilladelser til flere arrangementer indtil en overordnet støjpolitik for København etableres. En støjpolitik, der er til gavn for beboerne. En støjpolitik der både kan og vil blive overholdt af myndighederne. Baggrund for høringssvar: For københavnerne er det en attraktion, at man kan bo tæt sammen med andre. Man har gennem tiden udviklet uskrevne regler for gensidig respekt, støjniveau og nabohensyn. Disse har fungeret rimeligt i København indtil for nogle få år siden, da det blev et politisk mål på Rådhuset, at der skulle ’være gang i København’: København skulle være en ’storby med kant’. Og det må erkendes, at der er kommet ’kant på’ i flere og store dele af byen. Så meget ’kant’, at det er gået over gevind. Mange af os kan ikke sove roligt om natten eller slappe af i vores egne boliger for al den støj der er fulgt med det, politikerne mente der skulle til for at skabe denne ’storby med kant’. Men hvad mener kommunens politiker egentligt med, at de ønsker ’en storby med kant’? Vi udfordrer politikerne og ønsker en konkret beskrivelse af, hvad dette mon indebærer. Der synes ikke at være grænser for, hvor langt Københavns politikere vil gå. For mange af os, der bor her, betyder det endnu mere larm, møg, samt besvær med trafik, og gør det i det hele taget vanskeligt at få et rimeligt hverdagsliv til at hænge sammen. Byen er noget vi skaber sammen. Vi mener derfor, at borgerne burde have været inddraget i denne proces på et langt tidligere tidspunkt. Men nu sker det altså, og Københavns BeboerNetværk (KBN), der som fælles fokus har byens ”urimelige støjniveau”, hilser diskussionen om, hvad der er rimeligt og ønsket i byen velkommen. Nuværende høring afslører efter vores mening kun én af toppene af isbjerget da det kun drejer sig om retningslinjer for udendørs musikarrangementer. Retningslinjer for disse er nødvendige, men de er ikke tilstrækkelige. Et af de måske største problemer med støjniveauerne i byen opstår faktisk som konsekvens af det stigende antal støjende godkendte events i byen: • Stigningen i forekomsten af ’fest i gaden’ (spontane- eller piratfester), der affødes af det store antal kommunalt godkendte events . • Forekomsten af partybusser, der kører larmende rundt i byen; private og cykeltaxier der kører rundt med boombokse, der brager ud med høj lyd; biler der kører rundt med reklamer for udstyr, der kan lejes til pop-up fester, der afholdes (uden tilladelse) i tunneller, parker, gader og andre steder; og • benyttelsen af de sociale medier til annoncering af tid og sted for piratfesterne. Tilsammen har disse ting alle medvirket til, at hyppigheden af ’festerne’ er blevet yderligere øget. Piratfester fortsætter tit længe efter eventenes ophør. Der er ingen i Kommunen, der påtager sig det overordnede ansvar for problemet. At der ikke bliver gjort noget videre ved dette, synes at have den effekt blandt deltagerne i piratfesterne, at der ingen grænser er for, hvor højt og hvor længe der må støjes i det offentlige rum. Dette medvirker til, at festdeltagerne opfatter deres støjende adfærd som mere eller mindre legal. Parker og andre grønne arealer er skabt for at københavnerne kan komme ud i naturen og få luft og sol: De er altså skabt til rekreation – ikke irritation. Men efterhånden kan man sjældent stole på, at det rent faktisk er muligt at finde et roligt sted at være i de offentlige parker og grønne arealer. Kommunen kan have givet tilladelse til en event – der yderst sjældent har været annonceret – og/eller der er gang i private boombokse, som spiller så højt, at det kan høres i miles omkreds. Man kan undres over, at der er så megen fokus på trafikstøj og dens skadelige virkning, når der samtidig tillades støj fra andre musikarrangementer end de godkendte uden rimelig tilsyn og kontrol, samt støjen fra andre kilder såsom vandscootere og rundtursflyvere, der cirkler larmende rundt i timevis over byen. Støj er støj. Påvirkningen er helbredsmæssigt problematisk uanset kilden. De helbredsmæssige påvirkninger af længerevarende støj er alvorlige. Effekten af manglende ro i egen bolig, af manglende nattesøvn, af akkumuleret støj, er direkte helbredsmæssig skadeligt, fysisk såvel som mentalt. Det er dyrt med dårlig nattesøvn! Borgerne er uudhvilede, irriterede, mindre effektive på arbejde, bliver lettere syge og udvikler på sigt mere alvorlige sygdomme. Dette påvirker os alle, også økonomisk. Undersøgelser foretaget på DTU i 2016 om emnet viser at støjen i København udgør et reelt problem, der kan udgøre et væsentligt helbredsproblem for beboerne Jf. LBK 1202 (Sundhedsloven) kapitel 35 § 119 har Kommunalbestyrelsen ansvar for at varetage kommunens opgaver i forhold til borgerne for at skabe rammer for en sund levevis. I Københavns Kommune ligger ansvaret hos Sundheds- og Omsorgforvaltningen (SOU). SOU har som erklæret målsætning at København skal være en sund by – en af de sundeste i EU inden 2020 . Derfor skal der sættes ind over for bl.a. det store alkoholforbrug blandt unge, stofmisbruget, osv. Det er svært at se, hvordan det øgede antal events og arrangementer med dertil hørende ’festkultur’ gør det muligt. Vi kan derimod konstatere, at flere godkendte events (e.g. Distortion) er blevet et så attraktivt marked for salg af stoffer, at det tiltrækker bander, der slås om retten til at sælge stoffer. Forsøger man at klage over de nuværende problemer vedr. de urimelige støjniveauer i byen, bliver man som borger sendt fra forvaltning til forvaltning og mellem kommune og politi – og tilbage igen. Igen er der ingen i kommunen, der tager det overordnede ansvar. Man bliver til sidst henvist til politiet, som ikke har ressourcer nok. På denne baggrund, har KBN følgende indsigelser til ”Udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer” sagsnr. 2014-0229370: Antal af arrangementer og koncertsteder: Antallet af udendørs arrangementer godkendt af Københavns Teknik- og Miljøforvaltning (TMU) er steget fra ca. 2.000 i 2010 til 3.000 i 2014. Og det bliver ved med at stige. Heldigvis benytter ikke alle arrangementer lydforstærket musik. Når det foreliggende udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer sammenlignes med retningslinjerne etableret af TMU i 2007 ses følgende: Der inddrages 11 nye koncertsteder; der er 225 flere dage med koncerter (en stigning på 69%); og der er 5.250 flere dB(A) timer, hvor beboerne skal udsættes for (en stigning på 38%). Når der tre steder endelig skrues ned for lyden’ i 2016 er det ’kun’ med 5 dB(A). Imens dette tal er lille, er det dog en signifikant reduktion, idet decibelskalaen er logaritmisk. Tendenserne er klare: Der afholdes flere udendørs arrangementer med lydforstærket musik i byen på flere pladser og beboerne udsættes for højere lydniveau i længere tid. Lydniveauer og tidspunkter: Decibel-niveauerne er fortsat tilladt til imellem 60-70 dB(A). Dette stemmer fortsat ikke overens med, hverken Miljøstyrelsen eller Night Noise Guidelines fra World Health Organisation (WHO) udgivet i 2009. I en nylig skrivelse fra fhv. Miljøministeren Eva Kjer Hansen henvises til, at udgangspunktet tages i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Den vejledende grænseværdi er 40 dB alle dage imellem kl. 22 – 07 for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, og centerområder (bykerne). WHO anbefaler ikke alene at udendørs støj om natten skal begrænses til max. 40 dB, men også, at det er muligt at sove med et vindue på klem. Da støjgenerne opstår om sommeren, er dette yderst relevant at være opmærksom på ved udarbejdelsen af løsninger til at håndtere nattelivets gener. Sluttidspunkterne for arrangementerne er fortsat kl. 23 søndag – torsdag og kl. 24 fredag og lørdag (med tre undtagelser hvor kl. 22 gælder samtlige ugens dage) – for sent for mange borgere, der enten skal i skole eller på arbejde den næste dag. Hvorfor udviser Kommunen så lidt respekt for grænser, der er veletableret af eksperter og baseret på videnskabelig indsamlet data? Længste tilladte varighed for arrangementerne spænder fortsat fra 5-10 timer (med en undtagelse af et sted, hvor der angives 3 timer). Når det drejer sig om så mange sammenhængende timer med høj lyd, medtages også publikums transport tid til og fra arrangementet (i sig selv medfører dette også tit forstyrrelse af nattesøvnen når det sker i de sene nattetimer) i den tilladte varighed? Tages der højde for, at evt. lydprøver, der hyppigt foregår dagen inden selve arrangementet, også tæller med som eksponering på ’højt lydniveau kontoen’ i området? I forhold til retningslinjer fra 2007 er der ikke sket en forbedring set fra borgernes synsvinkel. Tværtom. Hvor langt vil kommunen gå? Det oplyses der intet om. Hvorfor og hvordan er det kunnet komme så vidt, uden at man har inddraget borgerne? Større præcision i forskriften: Der er efter vores mening flere steder i udkastet, hvor der er behov for større præcision i retningslinjerne. Forneden er nogle (få) eksempler. §3. Definitioner: ”Ved ”arrangør” menes den, der er ansvarlig for musikarrangementet i sin helhed.” og denne kan være en fysisk eller en juridisk person. Den/de reelle kontaktperson(er), der er ansvarlige og tilstede under afviklingen af arrangementet (hentydet til i §10, stk. 5) bør også defineres. Det bør gøres klart, at denne/disse person(er) skal være tilstede under afviklingen af hele arrangementet og være tilgængelige for beboerne til at kontakte såfremt der opleves problemer med støjniveauer under selve arrangementet. §4, Stk. 2 Musikarrangementer: ang. ”…når omfanget af musikafspilning kan sidestilles med koncerter.” Det er rigtigt godt, at forskriften har til hensigt, at samtlige arrangementer, hvorved der afspilles forstærket musik inkluderes. Dette skal gøres tydeligt. Bedst vil være at ændre titlen til eksempelvis ’Forskrift for udendørs arrangementer’ (altså undlade ’musik’). I det mindste kan flere typer af de påtænkte arrangementer udover det nævnte eksempel med sportsarrangementer inkluderes (f. eks. Street Food boder, m.m.). §6 Generelt: Antal af musikarrangementer. ’Musikarrangement’ er ikke defineret præcist. Skal det forstås sådan, at et musikarrangement er et enkeltstående event? Hvis det f. eks. er et arrangement, der afvikles over flere dage (f. eks. Jazz Festivalen), tælles det da som et enkelt arrangement eller med det antal gange der afspilles musik det pågældende sted? Uden denne klarhed, er det svært at overskue præcis, hvor stor en støjbelastning, der er tilladt på de forskellige koncertsteder. §7, stk. 2 Støj og krav til lydprøver: ”Støjgrænsen gælder ved den fra det pågældende musikarrangement mest støjbelastede bolig.” Hvordan afgøres, hvad den ’mest støjbelastede bolig’ er og hvordan måles støjens påvirkning der? Tit afhænger dette vel af vind og vejr der som bekendt er signifikant omskifteligt i Danmark og påvirker identiteten af den ’nærmeste nabo’. Sørger Kommunen for undersøgelserne, der danner baggrund for de endelige tilladte lydgrænser, der må benyttes ved de enkelte koncertsteder således at disse parametre er fastlagt inden der tillades afholdelse af koncerter? Bliver de udført professionelt af Center for Miljøbeskyttelse ved hvert koncertsted? Tages der højde for både lydstyrke og typen af musik der spilles; lydpåvirkning målt både ved jorden og ved de øverste etager i etagebolig ejendomme? Hvilke konkrete krav stilles der til arrangørerne for at sørge for at tilladte lydgrænser kan overholdes? Stilles der passende støjmålingsinstrumenter til låns af Kommunen med tilstrækkelig orientering om deres benyttelse? Ellers har arrangørerne ikke en ærlig chance for at kunne overholde lydgrænserne. Hvordan klager naboer hvis grænserne ikke overholdes (specielt relevant når støjpatruljen har fri)? Hvem i Kommunen er ansvarlig for overholdelsen af grænserne under afviklingen af arrangementerne – også udenfor fredag og lørdag når støjpatruljen har aftenvagt – og hvad er repressalierne når de ikke overholdes? §8 Krav til lydprøver før og under arrangementet: Er det realistisk, at Center for Miljøbeskyttelse har mandskab og kapacitet til at foretage de beskrevne undersøgelser der hentydes til i denne § for samtlige arrangementer – specielt når mange arrangementer foregår samtidigt, blot i forskellige bydele? §10 Naboorientering: Hvad er det seneste tilladte frist for annoncering af arrangementer (vi forslår 72 timer)? Tager Kommunen ansvar for skabe, vedligeholde og opdatere en borgervenlig hjemmeside dedikeret til ’Københavns Arrangementer’ således, at samtlige godkendte arrangementer annonceres online på en kalender? Naboerne til arrangementerne har et rimeligt krav på, nemt og overskueligt at kunne kende til sted, tid, og vilkår for arrangementer, tidsnok til at kunne tage de forhåndsregler, de personligt føler ønskelige/nødvendige. Både kopi af tilladelserne og kontakt information omtalt i §10, stk. 5 kan nemt opføres samtidigt på hjemmesiden i forbindelse med opdateringen af kalenderen. Erfaring viser, at når naboorientering er overladt til arrangørerne, efterleves det sjældent. DERFOR: - Indtil man i samråd med Københavns borgere, via borgerdemokratiet på åbne møder med borgerne (eksempelvis under den kommunale valgkampagne i 2017), og især med de beboere der er mest berørte af støj, har afklaret, hvad man ønsker/hvilken udvikling man ønsker med København - Indtil man har afstemt målsætningerne for byen og mulighed for opretholdelsen af de vedtagne retningslinjer koordineret med de andre involverede forvaltninger (Sundheds- og Omsorgsudvalg og Kultur- og Fritidsudvalg) samt politiet - Indtil man får nogle bedre og mere nuancerede målemetoder og udstyr, der også tager højde for støjens karakter, områdets beskaffenhed, mm. - Indtil man har fuld klarhed over følgevirkningerne, på alle niveauer, af det kommunalpolitikerne har sat i gang og nu vil fortsætte med at udvide anbefaler vi at kommunen: - tager de helbredmæssige konsekvenser og WHO’s anbefalinger alvorligt og indhenter mere viden fra eksperter på området; - ser på, hvordan man tackler problemet med nattestøj i store byer i udlandet og lader sig inspirere af hvordan andre byer håndterer udfordringen med afvikling af musik udendørs i det offentlige rum (Central Park NY, Berlin, London og Barcelona foreslås som gode eksempler); - tager den nødvendige overordnede debat med byens borgere om, hvad vi vil med København, og hvad en by er; - vedtager en støjpolitik, der primært tilgodeser byens borgere og sekundært arrangørerne – ikke omvendt som det nu forekommer at være tilfældet; - stopper den herskende udvidelse af tilladelser til udendørs arrangementer med forstærket lyd; - enten opkræver et depositum fra arrangøren/arrangørerne, inden der gives tilladelse til et arrangementet, eller uddeler væsentlige bøder ved enhver overskridelse af betingelserne i tilladelsen; - får det bagvedliggende ”apparat” kørt i stilling således at kontrol- og klage systemerne rent faktisk fungerer: tildeling af tilstrækkeligt mandskab til støjpatruljen samt udvidelse af arbejdstider, således at de kan agere når det er nødvendigt; etablerer let tilgængelige klageveje; i samarbejde med politiet, skilte med klare retningslinjer for adfærd i parkerne, så politiet kan skride ind om nødvendigt og håndhæve Ordensbekendtgørelsens §§ 3 og 8 (Uden klar skiltning er håndhævning af Ordensbekendtgørelsen §§`er problematisk på grund af deres vage formulering.); sørger for tildeling af flere ressourcer til politiet; og - tager ansvar overfor de unge; udviser en ”opdragende” effekt. Man bør vise vejen og gøre det trendy at opføre sig ordentligt, samt naturligt at respektere andre borgere. Vi er stadig rigtigt mange københavnere der har boet i byen inden den politisk agenda med at gøre København til en ’storby med kant’ blev erklæret. Vi holder af København og ønsker fortsat at bo her. København skal ikke være et frilandsmuseum, men vi har fået mere end nok af fest og ballede i byen. Vi ønsker København tilbage som en levende by, ikke som en partyzone. Københavns BeboerNetværk kan opfordre til, at kommunen i samarbejde med politiet arbejder med at sætte fokus på behovet for flere ”stille-arrangementer” og dermed behovet for en kulturforandring. Der er ikke altid brug for musik når vi mødes i det offentlige rum – vi har også brug for ro og rolige arrangementer. Elsebeth Cato, på vegne af Københavns BeboerNetværk (bestående af repræsentanter fra (i alfabetisk rækkefølge)): Beboere ved Christianshavn, Gammel Strand og Nørrebro Bryggen For Alle (Islands Brygge) Grønnegade Kvarters Beboerforening Indre By Lokaludvalg Miljøpunkt Nørrebro Netværket Frimands Kvarter i Indre By Nørrebro Lokaludvalg Nørre Kvarters Beboerforening Støjalarm København Københavns Beboernetværk arbejder tæt sammen med Miljøpunkt Indre By/ Christianshavn, som også er repræsenteret i gruppen ved deres bestyrelsesformand og leder.