Høringssvar vedrørende Ved Amagerbanen Syd - Lokalplan nr. 544

Oprettet: 28. august 2016
Svarnummer:
27

Indsendt af

Bodil Theill Macfarlane

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Der bliver efter min mening bygget alt for tæt på Amager Strand Lad de gamle træer ind mod Øresund Parkvej stå og udskift dem ved behov, og læg så det nye byggeri i god afstand til de gamle træer. Desuden bliver byggeriet alt for rodet og højt. Kunne man for en gang skyld prøve at lave noget pænt byggeri, ville det da være en glæde for øjet. Det seneste byggeri på Amager Strandvej ned mod Italiensvej, er efter min mening det eneste pæne byggeri efter Øresund Park. Bebyggelsen med varierede etager! At der er projekteret 1 p-plads pr. 200 kvm. lejlighed er helt hul i hovedet. Metroen er så ofte helt proppet, så kan de nye borgere vælge bil eller cykel, vil de gøre det. De 40% Københavnere, der cykler på job, dropper jo cyklen i dårligt vejr og tager andet transportmiddel - det ses tydeligt i trafikken. Vi, i hele området, er plaget af biler kastet allevegne når det er godt vejr på Amager Strand eller hvis der er arrangementer, hvilket der er alle weekender hele sommeren. Det er synd for strandgæster og andre, at det ofte koster bøder for dem og at de er nødt til at holde helt ud til Kastrup Fortet. Når strandgæster spærrer indkørsler, kommer politiet jo naturligvis ikke lige med det samme og fjerner de generende biler. Så flere p-pladser er et absolut must. Jeg foreslår, at man flytter alt dette byggeri op på gasgrunden, hvor man drømmer om at lave en skole, og bygger en smuk skole her i stedet for og på max 4 etager. Boliger kan bygges på gasgrunden på pæle med p-pladser under.