Høringssvar vedrørende Ved Amagerbanen Syd - Lokalplan nr. 544

Oprettet: 25. august 2016
Svarnummer:
21

Indsendt af

Peter greve

Postnr.

2300

By

kbh S

Høringssvar

1. Højdeprofil Skyggeprofil viser klart at kolonihavernes (hf amager strand) herlighedsværdi i deres højsæson forår/sommer rammes af skygger fra specielt den nordlige del af byggerriet. Det høje byggeri mod amagerstrandvej bør således flyttes mod vest så skyggefald afværges. Såvel bygherre som omgivelser vil have gavn af dette qua bedre omsættelighed pga. Bedre havudsigt til flere, samt mindre skygge til kolonihaverne. Arkitekterne har argumenteret for "karre byggeri ala christianshavn" som årsag til nuværende design. Mit argument er dog at dette christianshavnsbyggeri har den givne "karre form" fordi der historisk er bygget mellem kanaler og med en vis grad af knopskydning. Der er på amager tale om kystbyggeri, hvilket klart kan tale for en gradvis stigning i etagemeter i takt med afstand fra kysten. Byggeri opføres endvidere direkte ud mod amager strandvej. Ja, der etableres et fortov i forlængelse/tillæg til den nuværende cykelsti. Men ingen af de nuværende bygninger er 1) placeret direkte ud til dette punkt/så tæt på vejen, eller 2) i en sammenlignelig højde. Etablering af 7etager direkte ud til amagerstrandvej vil således fremstå monstrøst. Jeg foreslår igen gradvist stigende etager fra øst mod vest. 2. Bevoksning. Det er med stor beklagelse /grænsende til galskab at ældre forskønnende bevoksning fjernes, for blot i visse tilfælde at etablere ny bevoksning - uden væsentlig god grund. Et eksempel er de 4 flotte og store poppeltræer placeret ved amagerstrandvej 58/60. De fjernes jf. Landarkitekt fordi de "er ældre" og "måske forvemtes at have 5 års levetid tilbage". Gentager MÅSKE... I øvrigt ligger det i plan at der skal genplamtes, ja netop, 4 stk nye poppeltræer. Med al respekt for fagligheden, så er det jo helt hul i hovedet. Poplers levetid i Danmark svinger mellem 70 og 300 år. Selv medtagne hule træer kan opnå en anselig alder og fortjener at blive bevaret som landemærker. De omtalte træers løv har kun været mere og mere flotte gennem de sidste 15 år jeg har set dem. Min nabo har tilsvarende for 50 siden hængt i dem uden skade på hverken hende eller træerne. Fortjener de ikke at leve, så længe de nu engang kan? - i stedet for blot at blive aflivet pga et "måske". Hvorfor skal der bruges energi/ressourcer på noget som kun måske er nødvendigt? Kan det være fordi et lavere træ sælger flere lejligheder? Kun få træer får samme flotte Efterårsløv med den flotte grålige stamme. De nye beboere mister OGSÅ herlighedsværdi... 3 Parkering Antallet af parkeringspladser fremstår meget begrænset. 1 pr 200m2. Med udgangspunkt i de seneste års tiltagende pres på parkeringspladser langs amagerstrandvej, som følge af såvel lufthavnsparkering, og strandpark, så vil presset i den nordlige ende stige i takt med de nye grønne kiler. Hvordan sikres parkering eksempelvis til ejerne af kolonihaverne i hf amager strand? Etableres parkeringszone, med dispensation for kolonihaveejere i en periode svarende til den kommunen hvert år får husleje fra kolonihaverne? Udvides parkering ved vågestigen, eller markeres parkeringsbådse bedre, så håbløs parkering undgås? I håbet om at byggeriet tilpasses til gavn for såvel nye som eksisternde beboere... Med venlig hilsen Peter Greve