Høringssvar vedrørende Forskrift for udendørs musikarrangementer

Høringssvar vedr. udendørs musikarrangementer Overskrift: NÅR KOMMUNALT ANSVAR FORSVINDER SOM EN FLASKEPOST Da kommunen har ønsket reaktioner på udspillet vedr. udendørs musikarrangementer, skal jeg hermed som en borger, der undrer sig over manglen på kommunalt ansvar vedr. disse arrangementer, tillade mig nedenstående betragtninger samt komme med et konkret forslag, der ikke vil koste kommunen en krone! Men nok præcisere det kommunale ansvar! Antallet af udendørs musikarrangementer er igennem det seneste 10-år steget ganske kraftigt i kraft af en kommunal praksis, der nærmer sig udstedelse af blancocheks. Bestemmelser om lovbestemte decibelgrænser synes ikke implementeret konkret i den kommunale forvaltning, der meget vel kan tænkes at omtale disse vilkår i godkendelserne, men hvor der på intet tidspunkt iværksættes noget, der måtte ligne kontrolforanstaltninger, hvilket efterlader de borgere, der udsættes for uacceptable overskridelser af decibelgrænserne helt uden reel retssikkerhed, for næste dag er støjen væk. Og kommunen var ikke på banen, da støjen eksploderede. Og politiet havde andet at gøre. Nogle områder af byen udsættes for helt urimelige overskridelser og et helt uacceptabelt antal tilladelser, og de berørte beboere får nærmest nedladende at vide, at de kunne jo bare bo et andet sted. Og de burde vide, at i byen er der støj. Det er en nærmest flabet bemærkning, når man ser på netop stigningen i antallet af udendørs musikarrangementer. Alle ved, at de bliver ældre. Det er et livsvilkår. Men borgere, der bosætter sig i f. eks. en smuk gammel middelalderby, kan ikke vide, at kommunen har en automat-pilot til at godkende udendørs musikarrangementer. De kastes ud, som man gør det med flaskepost, for der er ingen reel opfølgning på godkendelserne. Der siges, at der skal være kant på byen, men det er i kraft af den kommunale automatpraksis blevet til dis-kant! Borgernes trivsel og liv i deres egne boliger er truet af kommunal ligegyldighed! Borgernes sundhed baseret på retten til søvn er truet, når kommunen lader hånt om f. eks. WHOs anvisninger om begrænsning af støj, hvis mennesker skal kunne sove i fred. Deres sundhed er truet! De eneste, der reelt får sovet, er den kommunale forvaltning, der bare smider godkendelser af udendørs musikarrangementer ud som flaskeposter uden modtagernavn. Man kan sammenligne med de aber, der ikke hører, ikke ser og ikke gør noget, men med det ene forbehold, at den næste godkendelse af et udendørs musikarrangement er på vej i flaskeposten! HVAD KAN DER GØRES? 1. Stille større krav til vilkårene for det enkelte arrangement og forlange depositum, der betales tilbage, hvis alle regler er overholdt. 2. Begrænse antallet af arrangementer i den enkelte bydel. 3. Tydeligt præcisere decibel-vilkårene og forlange formel accept fra arrangørerne af disse. Og som det vigtigste: 4. Forlange, at der under hele musikarrangementet - fra start til slut - er mindst to ARRANGEMENTSANSVARLIGE TIL STEDE OG AT DERES NAVNE ER KENDT AF KOMMUNEN OG MEDDELT PÅ F. EKS. EN HJEMMESIDE, DER OPLYSER DERES NAVNE, så enhver borger kan se dem og ved fremmøde på det sted, hvor arrangementet afvikles, kan møde dem og påpege eventuelle overskridelser af vilkårene, som også skal være beskrevet på den samme hjemmeside. Kommunen aftaler så med politiet, at er der tale om ovetrædelse af de udmeldte vilkår, så kan der rykkes ud og arrangementet skal stoppes. Kan politiet ikke, SKAL kommunen have en eller flere støjansvarlige, der kan rykke ud. Der skal ikke bare skrues ned for musikken. Arrangementet slutter, hvis decibelgrænser eller andre formelle vilkår overtrædes. Er vilkårene overtrådt, kan de personer, der formelt var ansvarlige, ikke få en ny godkendelse i minimum 2 år. Der kan evt. også knyttes en afgift til ovetrædelser af de udmeldte vilkår. Konklusion: Selvfølgelig kan der gøres noget, men i stedet for, at der skrues op for musikken skal der skrues op for det kommunale ansvar. Ikke mere dis-kant, men mere ansvar, klare og skrappe vilkår samt vilje til at sikre byens borgere retten til at være i deres egne boliger uden at være ofre for en sundhedsfarlig støj, der sagtens kan begrænses, hvis kommunen vil. Stop den utålelige praksis med flaskepost. Indfør ansvar, depositum, forpligtende underskrifter og konkret tilsyn, så udendørs musikarrangementer måske også kan blive til glæde for dem, der bor, hvor der spilles. Med venlig hilsen Søren Bald Gunløgsgade 35, 1. th 2300 Kbhvn S