Oprettet: 10. august 2016
Svarnummer:
154

Indsendt af

Sebastian Ziska

Virksomhed / organisation

Stukkatørfirmaet SHZ

Postnr.

1674

By

København

Høringssvar

Undertegnede har de sidste 6 år bedrevet stukkatørvirksomhed i den gamle staldbygning i baggården Enghavevej 12. Det er mig en komplet gåde hvorfor Københavns Kommune overhovedet har overvejet at lade disse kulturbygninger falde. Nok er flere af bygningerne i halvkummerlig tilstand, men det er jo som direkte følge af udlejernes misvedligehold og kan bestemt ikke beskyldes os lejer. Tværtimod. Den kultur og det engagement, der er opstået på Enghavevej nr. 10-12-14 mellem os erhvervsdrivende og beboere har resulteret i at bygningerne, som det mindste er stagneret i forfald og i overvejende grad forbedret væsentligt. Indvendig som udvendig. Der er desværre ikke længere plads til små håndværkshverv og kunstnerisk virken i Københavns Kommune og hvor det dog ærgrer mig gevaldigt at dette lille, helt originale, lave stykke Vesterbro, må lade livet. For det er lige precis her kulturen og småerhvervene blomstrer. Desværre er der ikke penge nok i os små iværksættere/håndværkere/kunstnere mfl. og vores bette lejemål. Derfor må vi vige for de grå herrer og deres dystre skalmurede og tidløse betonbygninger, med god belægningsprocent. Av mit hjerte og hjerne. Med venlig, men bekymret hilsen Sebastian Ziska Stukkatør