Oprettet: 8. august 2016
Svarnummer:
79

Indsendt af

Søren Parker Wagner

Postnr.

1674

By

København V

Høringssvar

Jeg føler at bygningerne er for høje og vil tage alt solen fra vores side af gaden samt tilføre mere bilos og støj. De 5½ etage er højere end standarden på vesterbro. Projektet er ikke velbeksrevet i form af støj, støv ophobning af trafik og vi er flere beboere der er bange for dette. Sundvedgadekarren er derudover en af de sidste af sin slags og er barndomshjem til Storm P. Jeg synes det er mærkværdigt at man vil nedrive dette område som mange finder yderst bevaringsværdigt. Endvidere finder jeg det usmageligt at bygge flere luksus lejligheder i et område der i høj grad trænger til billigere boliger. Enghavevej er som den er ekstremt traffikeret og med planer om parkeringspladser og det nye byggeri kommer der yderligere trafik og kaos. Vores forening har netop startet et altan projekt for at kunne nyde byen og med de nye ejendomme får vi absolut ingen sol og dermed er det penge direkte ud af vinduet. Jeg vil på det kraftigeste anbefale kommunen at droppe dette projekt!